Søren Gais Kjeldsen rykker fra Holstebro til Aalborg

Ny direktør for miljø og energi i Aalborg

Ny direktør får ansvar for den strategiske planlægning vedrørende miljø, energi, vand, spildevand, grundvandsbeskyttelse og affald samt vandhandleplanerne.

Søren Gais Kjeldsen bliver pr. 1. april 2014 direktør for Miljø- og Energiforvaltningen og får dermed ansvaret for den strategiske planlægning vedrørende miljø, energi, vand, spildevand, grundvandsbeskyttelse og affald samt vandhandleplanerne. Samtidig får han også ansvaret for gas- og fjernvarmeforsyningen, renovation og beredskab i Aalborg Kommune.

Søren Gais Kjeldsen bliver endvidere direktør for Aalborg Forsyning, Holding A/S, som har datterselskaberne Aalborg Forsyning, Vand A/S og Aalborg Forsyning, Kloak A/S.
 
- Jeg er overbevist om, at Søren er den helt rigtige mand til at samle den nye forvaltning omkring Miljø- og Energiforvaltningens vision og opgaver og til at realisere af Aalborg Kommunes målsætninger inden for bæredygtighed, klimastrategi, energi, miljø og beredskab, siger rådmand Lasse P.N. Olsen og fortsætter,
 
- Han opfylder således til fulde alle stillingens krav, både når det gælder hans personlige og faglige kompetencer, og når det drejer sig om hans store erfaring i topledelse og samarbejde med politikere.
 
Søren Gais Kjeldsen er 54 år, uddannet forstkandidat (cand. silv.) og har virket som skovrider i en årrække. Han har tidligere været ansat som natur- og miljøchef i Nordjyllands Amt, chef for Teknisk Forvaltning i Vinderup Kommune, direktør for Vinderup Holding A/S, Vinderup Vand A/S og Vinderup Spildevand A/S samt direktør for Vestforsyning Erhverv A/S. Senest har Søren været direktør for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune.
 
Søren har desuden taget HD-Organisation og væsentlige dele af HD-Regnskabsvæsen samt gennemgået Kursus i Offentlig ledelse ved Danmarks Forvaltnings-højskole. Han er endvidere nyvalgt formand for KTC, Kommunal Teknisk Chefforening.
 
- Vi har haft et endog meget stærkt ansøgerfelt, og jeg er overbevist om, at Søren bliver en stærk medspiller, når det handler om at udstikke kursen for den strategiske planlægning for energi og miljø. Og jeg er glad for, at et samlet ansættelsesudvalg bakker op om ansættelsen af den nye direktør i vores nye forvaltning”, slutter Lasse P.N. Olsen.
 
Emneord: Aalborg Kommune, Søren Gais Kjeldsen, Miljø, Energi, Forsyning, Vandhandleplaner, Grundvandsbeskyttelse, Spildevand
Aalborg Kommune på DenOffentlige.dk Aalborg Kommune
Aktivitet: Artikler: 74 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også