Peter Kjærgård er ansat i en nyoprettet stilling som eventchef i Holstebro Kommune

Ny eventchef i Holstebro Kommune

Ny eventchef skal trække flere events til kommunen. Han kommer med stor erfaring fra Randers, Herning og Kolding.

Peter Kjærgård er ansat i en nyoprettet stilling som eventchef i Holstebro Kommune. Han starter i jobbet 1. januar 2015, og succeskriteriet for eventchefen er, at han skal være med til at trække flere events til kommunen.


Den 48-årige Peter Kjærgård har et cv, der bærer præg af solid og relevant erfaring inden for kulturlivet og oplevelsesøkonomien. Den nye eventchef har bl.a. stået i spidsen for NRGI Park og Arena siden 2007, været hoteldirektør på Aarslev Kro, projektleder i Herning Kongrescenter og teaterchef i Kolding Teater.

Det kulturelle og oplevelsesorienterede landkort

Siden 2012, hvor Holstebro Kommune var vært for Spejdernes Lejr 2012 og havde 70.000 spejdere og gæster på besøg, har der fra kommunens side været et ønske om at opdyrke flere begivenheder, der kan få Holstebro Kommune på det kulturelle og oplevelsesorienterede landkort.

- Vi har et potentiale for at skabe større events i kommunen, som vi ser frem til at få løftet, bl.a. for at statuere vores profil som en kommune, der udvikler events i tæt samarbejde med borgere og samarbejdspartnere. Med den nye eventchef ved roret, er jeg sikker på, at vi har de rette forudsætninger, siger Hanne Rahbek, sekretariatschef i Holstebro Kommune.

Eventchefen skal blandt andet udvikle events i tæt samspil med lokale interessenter. Det lokale afsæt er vigtigt, men et bredt netværk i det danske kultur- og fritidsliv er også betydningsfyldt. Dét netværk har Peter Kjærgård.

- Jeg glæder mig til at blive en del af Holstebro Kommunes fortsatte kulturelle udvikling og til at tage fat på opgaven med at udvikle events. Og jeg glæder mig meget til at hilse på mange af de dygtige aktører, der i dag arbejder med området, siger Peter Kjærgård.

Peter Kjærgård er gift, far til tre børn og bor i Ry. Fritiden bruger han bl.a. på motion i naturen.

 

Emneord: Eventchef, Holstebro Kommune
Holstebro Kommune på DenOffentlige.dk Holstebro Kommune
Aktivitet: Artikler: 87 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også