Ny formand for skolelederne

Skolelederne har enstemmigt valg Claus Hjortdal som ny formand for deres forening. Han afløser Anders Balle.

Lederne i folkeskolen har fået ny formand.

Det er som ventet den 54-årige Claus Hjortdal, der torsdag enstemmigt er valgt på Skolelederforeningens repræsentantskabsmøde i København af de cirka 100 repræsentanter.

Claus Hjortdal afløser Anders Balle, der allerede i december 2013 meddelte, at han ikke genopstillede. Anders Balle har været formand i seks år.

Skolelederforeningen blev skabt i 2007, da Danmarks Skolelederforening og Lederforeningen under Danmarks Lærerforening fusionerede. Claus Hjortdal har været næstformand i foreningen siden 2007.

Skolelederforeningen repræsenterer omkring 3800 skoleledere.

- Politikerne og forskere er enige om, hvor vigtig ledelse er for at nå resultater. Men arbejdspresset er meget højt, og i mange kommuner skæres lederstillinger og ledelsestid væk, siger Claus Hjortdal og fortsætter:

- Rollen som skoleleder gennemgår for tiden en drastisk ændring med øget ansvar, flere opgaver og beføjelser. Der skal mere ledelse ind over, og skolens kultur skal kunne følge med.

Også fagforeningerne skal forny sig, mener han.

- Fagforeningerne er under pres for at forny sig. Vi skal have en moderne organisation, der er handlekraftig, men også nærværende og har værdi for alle medlemmer, siger han.

Claus Hjortdal bor privat i Thisted, er læreruddannet og har arbejdet som lærer og skoleleder flere steder i det nordvestjyske.

Han har desuden lang organisatorisk erfaring, blandt andet som lokalformand og næstformand i Skolelederforeningen i de sidste seks år.

/ritzau/

Emneord: Skoleledere, Formandspost, Skolelederforeningen, Anders Balle, Claus Hjortdal
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også