Ny indsats: Kriminelle 10 til 17-årige skal mærke konsekvenser

Regeringen, DF og S er enige om at oprette et ungdomskriminalitetsnævn, der skal afgøre sager, der involverer børn og unge mellem 10 og 17 år.

Det sker som del af en ny pakke, der skal styrke indsatsen for unge kriminelle. 

Kriminal lavalder stadig 15 år

Den kriminelle lavalder er fastholdt på 15 år, understreger justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der fredag præsenterede aftalen foran Justitsministeriet.

– Jeg er glad for, at vi har lavet en aftale om en ny ramme omkring indsatsen mod ungdomskriminalitet.

– Den kriminelle lavalder er fortsat 15 år. Men der er en gruppe unge på 10-15 år, der begår meget hård kriminalitet. Dem skal vi sætte ind overfor, sagde Søren Pape Poulsen foran Justitsministeriet fredag.

Op til aftalen var forhandlingerne kritiseret for, at der var lagt op til at kriminalisere børn og spærre dem inde. Det mener Søren Pape Poulsen ikke er tilfældet i aftalen.

– Dommedagsprofetier om børn i fængsel, det er ikke os. Vi vil gerne hjælpe disse børn. Børn skal have et godt liv, sagde Søren Pape Poulsen.

Børn skal gøres ansvarlige for handlinger

Det såkaldte Ungdomskriminalitetsnævn skal bestå af både en dommer og repræsentanter fra kommunernes sociale indsats. Aftaleteksten fokuserer på, at børn og unge skal mærke konsekvens af deres handlinger.

Nævnet kan udstede en række sanktioner, blandt andet at anbringe børn og unge i lukkede institutioner.

Aftalen beskriver, at parterne mener, at kommuner ikke har nok fokus på børns kriminalitet, men fokuserer for meget på den sociale indsats.

– Det betyder, at barnet eller den unge ikke ansvarliggøres i tilstrækkelig grad for sin kriminelle adfærd, står der i aftalen.

Partier udenfor aftale: Vil ikke straffe børn

Forud for aftalen blev Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF efter eget udsagn “smidt ud” af forhandlingerne. De ville ikke straffe børn ned til 10 år.

– Jeg er alvorlig bekymret for, at man vil nedprioritere den sociale indsats. Så bliver de straffet, i stedet for det som i virkeligheden virker – nemlig forebyggelse, sagde retsordfører for Alternativet Josephine Fock.

Før valget i 2015 meldte de fire partiledere i blå blok ud, at de ønskede at sænke den kriminelle lavalder til 12 år. 

Læs mere om ungdomskriminalitet i Danmark

Siden har Søren Pape Poulsen efter eget udsagn ladet sig overbevise af gode argumenter for at forslaget ville gøre mere skade end gavn i forhold til at stoppe de kriminelles løbebane. 

Dansk Folkeparti ønsker fortsat, at den kriminelle lavalder skal sænkes til 12 år. 

Men retsordfører Peter Kofod Poulsen understreger, at regeringens støtteparti nu vil afvente og se resultaterne af ungdomskriminalitetsnævnets arbejde.

Her er hovedpunkterne i aftalen

* Der oprettes et ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelse i sager om børn og unge i alderen 10-17 år, der begår alvorlig kriminalitet som voldtægter og voldelige overfald.

* Nævnet kan træffe afgørelse om straksreaktioner og forbedringsforløb på op til to år – og i særlige tilfælde fire år. 

* Der oprettes en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efterleves. 

* Ungepålægget – der kan fastsætte konkrete handlepligter for en ung – udvides til at omfatte børn på 10-11 år og ændrer navn til børne- og ungepålægget. 

* Der sættes ind for “at sikre kvaliteten” af indsatsen over for anbragte kriminalitetstruede unge på sikrede og delvist åbne institutioner. Sikkerheden i anbragte unges dagligdag og indsatsen mod indsmugling af våben og euforiserende stoffer styrkes. 

* Adgangen til kropsvisitationer og fysisk magtanvendelse udvides på de sikrede institutioner. Der indføres pligt til at anmelde vold og trusler på sikrede og delvist lukkede institutioner. 

* Der igangsættes en undersøgelse af behovet for styrke den eksisterende ydre sikring af og sikkerhed på nogle af de sikrede eller delvist lukkede døgninstitutioner, herunder udendørs videoovervågning, så det sikres, at de unge ikke forlader institutionen uden tilladelse.

* Den brede forebyggende indsats for alle børn og unge får “et markant løft” med blandt andet en ny fælles ramme for SSP-samarbejdet og en ny uddannelse til alle SSP-konsulenter i kriminalitetsforebyggelse med fokus på rekruttering af børn og unge til banderne.

* Der igangsættes en kortlægning af indsatsen over for unge, der har begået kriminalitet og er anbragt på åbne døgninstitutioner. Kortlægningen skal blandt andet afdække, hvilke rammer, strukturer og pædagogiske tilgange der anvendes til denne målgruppe. 

Kilde: “Aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet – Alle handlinger har konsekvenser”, indgået mellem regeringen, S og DF.