Ny Jobcenterchef i Vesthimmerlands Kommune

Ledelse

05/02/2014 09:36

Freja Eriksen

Vesthimmerlands Kommune byder den 1. marts 2014 velkommen til en ny chef på Jobcentret.

Det er med stor glæde, at Vesthimmerlands Kommune har peget på Dorthe Hamrum som ny Jobcenterchef. Dorthe Hamrum kommer fra en stilling som afdelingsleder i Afdelingen for Beskæftigelse af Sygemeldte i Viborg Kommune. Før det har Dorthe Hamrum været afdelingsleder i Social Indsats og Visitation Social i samme kommune. Sideløbende er Dorthe Hamrum ved at færdiggøre en master i offentlig ledelse ved Aalborg Universitet.

”Der er rigtig mange spændende opgaver at tage fat på inden for beskæftigelsesområdet – blandt andet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen – og jeg glæder mig til at lære Vesthimmerlands Kommune at kende”, siger Dorthe Hamrum om det fremtidige arbejde.

Forvaltningschef for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Lone Lollesgaard, fortæller begejstret: ”Jeg glæder mig meget til at indlede samarbejdet med Dorthe, der kommer med en solid ledelsesmæssig og faglig baggrund”.

Dorthe Hamrum er 41 år og bosat i Viborg.

 

Mest Læste

Annonce