Det skal være mere fleksibelt at tage en universitetsuddannelse, end det er tilfældet i dag, mener den nye uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers (V), der som en af sine første konkrete handlinger vil bløde det såkaldte retskrav op.
Det vil medføre, at studerende fortsat har førsteret til en kandidatuddannelse i op til tre år efter, at de har afsluttet en bacheloruddannelse. Det skriver Berlingske, der har mødt Ahlers efter en måned på posten.
De studerende bør kunne tage en pause fra studierne efter endt bacheloruddannelse. Her kan de så få erhvervserfaring eller tage et udlandsophold. Når de vender tilbage, vil de måske læse noget helt andet, lyder det.
- Tager vi universitetsuddannelsen i dag, er det meget sådan, at det er tre år plus to år, altså bachelor og kandidat. Og man læser gerne det samme.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
- Det vil jeg gerne brede mere ud, så flere stoppede efter bacheloruddannelsen, gik ud og arbejdede i to-tre år og så kom tilbage til universitet for at tage en kandidatuddannelse, siger han til Berlingske.
Som det er nu, har universitetsstuderende krav på en plads på den kandidatuddannelse, der ligger i naturlig forlængelse, hvis de begynder lige, når de er færdige med deres bacheloruddannelse.
85 procent af de studerende går i dag direkte fra endt bachelor til kandidatuddannelsen.
Samtidig vil ministeren åbne for, at universitetsstuderende kan tage en etårig overbygningsuddannelse, som ikke vil svare til en fuld kandidatuddannelse. Den skal man kunne tage efter tre år på arbejdsmarkedet. Ministeren taler om livslang læring:
- Vi skal vænne os til, at man som studerende ikke skal tænke så stringent på, at når jeg har læst det her, så kan jeg kun arbejde med det hele livet. Jeg synes, at både vores erhvervsliv og vores universiteter tænker for stringent. Det må gerne blive lidt mere rodet, så vi kan få en større vekselvirkning mellem det, der sker ude i erhvervslivet, og det, der sker på uddannelserne, siger Tommy Ahlers til Berlingske.
LÆS OGSÅ: Anne Skare om fremtidens krav til børn og unge
Det er meget positivt, lyder det fra Sana Mahin Doost, der er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd.
- Det vil den enkelte få rigtig meget gavn af, men det vil samfundet også i bredere forstand, fordi vi får nogle mennesker, der har en mere udvidet horisont, når de er færdige, siger hun til Ritzau.
Debatten om retskravet er ikke helt ny. Men det er først nu, der ser ud til at tegne sig et flertal for det.
I efteråret talte SF for at udvide det. Her var der opbakning fra Enhedslisten, Alternativet, de Radikale og Dansk Folkeparti.
Uddannelsesordfører for SF, Jacob Mark, kalder meldingen "utrolig glædelig".
- I stedet for at studerende absolut skal starte direkte på deres kandidat, får de mulighed for at komme ud og tage et arbejde, få et udlandsophold eller anden erfaring.
- Det er en meget bedre måde at tænke på uddannelse, end at studerende skal skynde sig så hurtigt igennem som muligt, siger han til Ritzau.
/ritzau/
