”Resultaterne er lidt overraskende, også for os,” siger seniorforsker og medforfatter Steen Bengtsson. ”Vi forestillede os, at man bliver mere syg af en førtidspension, men det modsatte er faktisk tilfældet.”

Ny rapport: En førtidspension er godt for helbredet

Sygner man hen, når man bliver parkeret på en førtidspension? Ja, lyder det ofte fra politisk hold. Nej ikke nødvendigvis, dokumenterer en ny rapport fra SFI: Tværtimod kan det være godt for helbredet at få tilkendt en førtidspension. Og faktisk også for parforholdet, hvis man er i sådan et.

Man bliver ikke mere syg af at få tilkendt en førtidspension. Det viser analysen fra SFI, hvor forskerne sammenligner personer, som har fået førtidspension, med personer, der har lignende problemer, men ikke har fået førtidspension. 

”Resultaterne er lidt overraskende, også for os,” siger seniorforsker og medforfatter Steen Bengtsson. ”Vi forestillede os, at man bliver mere syg af en førtidspension, men det modsatte er faktisk tilfældet.”


Man bliver heller ikke et dårligere kort på ægteskabsmarkedet af at få en førtidspension: Var man gift, da man fik pensionen, er sandsynligheden for at forblive gift højere end for dem, der ikke fik pensionen. Var man enlig, har man samme sandsynlighed for at blive gift som dem, der ikke fik førtidspension. 

Variation udnyttes metodisk
Forskerne har i analysen benyttet sig af den veldokumenterede variation, der er mellem kommunerne, når det gælder tildelingen af førtidspension – og som betyder, at borgere med tilsyneladende identiske problemer kan opleve forskellige afgørelser. Det forhold kan bruges metodisk til at analysere, hvordan det sidenhen går dem, der fik førtidspension, sammenlignet med dem, der ikke fik. 

Metoden kan også bruges til at måle virkningen af sociale ydelser i bredere for-stand. Det er et område, hvor man af etiske grunde ofte har svært ved at udføre lodtrækningsforsøg, som ellers er det bedste middel til at opnå sikker viden om virkninger. 

Mindre lønindkomst
Rapporten viser også, at de, der får tilkendt førtidspension, har mindre indtægt fra lønarbejde efter pensionen end de, der ikke fik. Selvom førtidspension åbner mulighed for at supplere pensionen med begrænset lønarbejde uden modregning, er det altså de færreste, der benytter sig af den mulighed. 

 

Download en pdf af rapporten hos SFI

RESUMÉ: HVILKEN FORSKEL GØR EN TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION? 

Rapporten forsøger at besvare følgende to spørgsmål: 

1. Hvordan virker det på en person at få tilkendt førtidspension?
2. Har vi fået noget ud af at benytte kausalanalytiske modeller, hvor det ikke kan lade sig gøre at foretage randomiserede forsøg?

Førtidspension har været et stort socialpolitisk emne i mange år. Siden midten af 1990’erne har der været bred enighed om at begrænse antallet af personer der fik førtidspension, ofte ud fra den forestilling, at det ikke var nogen god løsning, hverken for den enkelte eller for samfundet. 

RESULTATER
Resultaterne om førtidspension er bemærkelsesværdige. Vi kan afvise, at tilkendelse af førtidspension, som vi i udgangspunktet forestillede os, gør folk mere syge. Det gør den ikke, der er kun en virkning for en del af gruppen, og den går i den modsatte retning: den fysiske sundhed bliver bedre af at få førtidspension, den psykiske er den samme. Der er heller ikke noget i vores analyse, der tyder på, at førtidspension går ud over modtagerens anseelse. I hvert fald ikke når det gælder parforhold: Personer, der har fået tilkendt førtidspension, er ifølge vores analyser en lige så attraktiv partner som personer, der ikke har fået tilkendt førtidspension. En førtidspension kan ligefrem holde et ægtepar sammen, især når personen, det drejer sig om, tidligere modtog kontanthjælp.

Endelig viser vi i overensstemmelse med tidligere forskning, at førtidspension betyder, at personen sjældnere får indkomst fra arbejde, end hvis vedkommende ikke havde fået tilkendt førtidspension. Det gælder især for dem, der tidligere modtog kontanthjælp. En førtidspension har tendens til at lægge låg på personens indtægter lige over det beløb, pensionen giver – dvs. nedsætte sandsynligheden for, at personen alt i alt tjener mere. Denne tendens er dog for lille til at være signifikant.

Analyserne er foretaget for personer, som har modtaget syge-dagpenge eller kontanthjælp i et vist omfang i en 2 årig periode inden for årene 1998-2006. Det har været nødvendigt at gå de år tilbage for at vise, hvad en pension betyder for personens udvikling gennem de følgende 5 år. Men selv om der har været reform af pension og af kommuner siden, er der grund til at tro, at resultaterne stadig er gyldige. De drejer sig nemlig om forhold, der ikke er afhængige af detaljerne i lovgivning og administration, men som er mere almengyldige.

Når vi her taler om effekter af førtidspension, hvad er det så vi holder førtidspension op imod? Hvad er alternativet? – Svaret på det spørgsmål er ganske simpelt: alternativet til førtidspension er ”sædvanlig praksis”. Baggrunden for dette naturlige eksperiment er præcis den samme som, når man foretager et socialt forsøg, og forsøgsgruppen får den indsats, der skal afprøves, mens kontrolgruppen får den praksis, man tidligere har givet til alle. Med dem, som ikke får førtidspension, sker der det samme som der sker her i landet med hele den gruppe, som ligger lige på kanten i forhold til de kriterier, der i almindelighed afgør spørgsmålet om førtidspension.

Resultaterne om kausalanalyse i undersøgelsen af sociale sam-menhænge er også bemærkelsesværdige. I så godt som alle tilfælde giver det andre resultater at isolere kausalmekanismen i en instrumentel variabel model sammenlignet med de resultater, vi får ved at behandle den samme problemstilling med klassisk multipel regressionsanalyse, hvor vi holder en lang række faktorer konstant. 

Vi kan med disse metoder foretage noget, der udnytter de samme mekanismer som et kontrolleret eksperiment med lodtrækning. Vi udnytter blot den tilfældighed, der er i alle myndigheders afgørelser – og som må være til stede i alle menneskelige vurderinger – i stedet for at trække lod og dele op i forsøgsgruppe og kontrolgruppe. På den måde finder vi ideelt set frem til de samme mekanismer, som hvis vi havde foretaget et kontrolleret randomiseret eksperiment.

Metoden har naturligvis sine begrænsninger. Dem ser vi også illustreret i det eksempel, vi har regnet på. Vi kan finde gennemsnitlige tal for sammenhænge i større grupper, men da regnemetoderne har større usikkerhed end de metoder, vi ellers bruger, er der grænser for, hvor langt vi kan komme ned i undergrupper for at finde detaljer og mere præcise sammenhænge.

PERSPEKTIVER
Resultaterne om førtidspension kan måske give anledning til en genovervejelse af beskæftigelsesindsatsen. Det har i mange år været en præmis for indsatsen, at en førtidspension var den dårligst tænkelige løsning, at en førtidspension kun ville forværre helbredet både fysisk og psykisk og isolere personen. Der er derfor udviklet former for støttet beskæftigelse, som udnytter selv en ganske lille arbejdsevne. Det mere positive billede af førtidspensionens virkning, som denne rapport tegner, kan måske give anledning til at genoverveje, hvor meget der er grund til at finde beskæftigelsesløsninger selv i tilfælde, hvor de ikke giver noget samfundsøkonomisk udbytte.

Resultaterne fra denne undersøgelse illustrerer en talemåde, som findes blandt mange sagsbehandlere: nemlig at en førtidspension kan ”bringe ro”. Personen, der er ude i en risikosituation og får tilkendt en pension, får et bedre helbred og kommer ikke så let ud i skilsmisse. Set i forhold til den aktuelle politik kan det give anledning til overvejelse af, om en tidsbegrænset førtidspension kan have den samme funktion? Det vil være et oplagt emne at tage op, efterhånden som der kommer erfaringer med tidsbegrænset førtidspension. 

Det administrative problem i forhold til at sikre ensartet behandling af sager kan næppe løses. Selv hvis kompetencen lå hos en central myndighed, ville der være forskellige sagsbehandlere og kontorer, så forskellene vil formentlig højst kunne kamufleres, ikke udlignes.

Den her beskrevne metode åbner imidlertid mulighed for, at den uensartede administration kan benyttes til at indhente viden om effekten af de foranstaltninger, det sociale system forvalter. Metoden kan som alle videnskabelige metoder kritiseres, men den behøver ikke stå alene. Med den omfattende registrering, vi nu har, kan den suppleres med sammenlignende analyser af forløb. 

Rapporten kan skabe opmærksomhed om, at der er måder at studere virkninger og bivirkninger af de sociale foranstaltninger, som vi benytter, selv om det sociale system i det væsentlige er lukket for forsøg. Den anvendte metode åbner for studier, ikke blot af specialiserede indsatser for smågrupper, men også af de ”store” sociale virkemidler som pension, bostøtte og botilbud til forskellige grupper. Metoden vil kunne anvendes til mere præcist at afdække, om de sociale instrumenter faktisk har den tilsigtede virkning, og på den baggrund vil man eventuelt kunne justere instrumenterne med store besparelser til følge. 

GRUNDLAG
Undersøgelsens grundlag er data fra førtidspensionsregistret i Ankestyrelsen for årene 1998-2006 samt oplysninger fra følgende registre:

  • Befolkning, beskæftigelse, ledighed, lønforhold, sociale forhold, uddannelse – CSSR
  • Landspatientregistret (LPR) – Statens Seruminstitut (SSI)
  • Sygesikringsregistret – (SSR) – SSI
  • Lægemiddeldatabasen (LMDB) – SSI
  • Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister (PSYK) – SSI.

- See more at: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=12917#sthash.EyKpFRG6.dpuf

Emneord: Førtidspension, Førtidspensionsreform, FTP, SFI, Rapport
SFI på DenOffentlige.dk SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. SFI er et uafhængigt nationalt forskningscenter under Socialministeriet....
Aktivitet: Artikler: 36 | Events: 5 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 12.04.18 M.S. Carstens
    Nå Tak,!


    QPDempitor
    Магазин подарков и книг для детей и родителей недорого Необычные подарки для детей

    Nogle får talerør her, på arabisk sprog, mens menig dansker i nød får slettet, selv de mindste henvisninger til, at vort fælles opbyggede "velfærdssamfund" er ude af balance???

  • 03.02.17 Daniel
    Førtidspension

    Min mor er på 18. år syg med svære daglige kroniske smerter med flere fysiske diagnoser,efter en arb.skade hvor arb.giveren "glemte" at anmelde skaden, hvilket har resulteret i at min mor ALDRIG har modtaget EN ENESTE øre i erstatning og derfor fører en LANG og HÅRD livskamp som arb.skadet og syg UDEN førtidspension! Med en førtidspension, ville min mor kunne tage det roligt og udføre ting i sit helt eget langsomme tempo med alle sine mange smerter og ikke mindst få et roligt og værdigt liv. Men kommuner og flertallet af læger i Dk., bruger den umenneskelige Term-model, hvilket bestemt IKKE er til gavn eller hjælp for syge som min mor. Jeg frygter konstant for min mors fremtid, alt imens jeg adskillige gange har stødt på folk i det offentlige rum, som åbenlyst overfor bl.a. mig,direkte går rundt og praler med at de INTET fejler, men alligevel har fået tildelt førtidspension og dermed bliver forsørget på livstid, selv om de altså er 100% raske. Det er yderst dobbelt moralsk og horribelt, hvordan syge som min mor behandles i systemet,fordi samfundet ska spare penge, samtidig med at adskillige nuværende førtidspensionister lukrerer på systemets vegne, UDEN at fejle noget der egentlig berettiger dem til at have fået tildelt førtidspensionen. Så naturligvis er førtidspension godt for folks helbred, særligt for de helt raske af dem, som nyder at supplere deres førtidspension med sort arb., såsom at ekspedere kunder 8 timer dagligt i diverse virksomheder osv. Efter de har fået tildelt førtidspensionen, er de "pludselig" som ved et mirakel istand til at udføre 10 gange så meget som inden de fik pension. Jeg har dog IKKE anmeldt nogle af disse førtidsfolk, selv om de åbenlyst har erklæret, at de skam ikke fik pensionen pga. af sygdom af nogen art, for én ting er at de kommer med disse indrømmelser om socialt bedrageri til mig og til andre medborgere, men overfor diverse kommuner og staten vil de DESVÆRRE ALDRIG komme med de selv samme indrømmelser og dermed risikere at skulle tilbagebetale store summer af penge som de gennem årerne har nydt godt af.

  • 04.11.15 steen
    førtidspension

    Men skulle heller lade være og stress folk på førtidspension som kommunen gør i Roskilde laver ulovligheder ved og stille dianose og opføre druksutter skam jer Roskilde kommune det bliver man syg af

  • 13.12.14 Steen Andersen
    førtidspension

    Det kunne jeg også har astma allergi knogleskørhed diskopolaps med mere og støvmider og jeg giver jer helt ret og er man syg har man ret til førtidspension

  • 02.11.14 Anne-Marie Paul
    førtidspension

    Det kunne jeg også have fortalt alle for flere år siden - man bliver mere syg, mens man er i systemet: Ydmyget og nedvurderet som menneske. Kroppen reagerer med stress og ens sygdom bliver værre.
    Når man får pension kan man begynde at finde ud af at få et liv, der passer til ens helbred og langsomt få det lidt bedre. Politikernes nedvurdering af mennesker på overførselsindkomst er utilstedelig og skammelig. Desuden respekterer det offentlige jo kun lægelige udtalelser der passer ind i deres egen ideologi og de finder bare en anden læge for at få en ny udtalelse, hvis de ikke får det de vil have. Det offentlige sygeliggør syge mennesker på en uhyggelig måde og det sidste de nye love gør er, at hjælpe mennesker til at få et bedre liv. Vi lever i en stat, der begynder at have totalitære træk: Du skal bare lave fysisk træning og gå i kognitiv terapi - så kommer du videre - se positivt på det - Det gør mennesker mere syge end de allerede er.

  • 22.10.14 Else
    Førtidspension er godt for helbredet

    Det kunne jeg ha' fortalt jer for 20 år siden!
    Ved tilkendelse af pension kan man få skuldrene ned på plads igen! Man bliver ikke "jagtet" fra alle sider. Sygesikringen "jagtede" med stop for sygedagpenge, Socialforvaltningen rykkede fordi de ikke syntes, man gjorde nok for at komme frem i operations-køen - den var på halvandet år på det tidspunkt! Man løb fra den ene læge til den anden! Og alligevel skønnede socialforvaltningens konsulenter helt modsat! Det var en parodi!
    Man kan ikke foretage sig noget konstruktivt. Man ved ikke, hvad der skal ske i morgen.
    Efter tilkendelse af pension kan man komme videre med sit liv. Tak for det!

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også