I 2006 blev det obligatorisk for alle folkeskoleelever at tage i alt syv prøver ved afslutningen af 9. klasse. Alligevel forlod hver tiende elev skolebænken uden at tage alle prøverne i 2019. Det viser en ny analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Undersøgelsen ser nærmere på, hvorfor nogle elever ikke tager alle de obligatoriske prøver i 9. klasse. Den viser, at særligt elevernes baggrund spiller ind. Det er elever, der er mere fagligt og socialt udfordret og i højere grad har funktionsnedsættelser, der ikke færdiggør alle prøverne. Det er desuden særligt elever i specialtilbud, der ikke tager alle prøverne.
Elever med forældre, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, har en markant højere risiko for ikke at tage alle obligatoriske prøver i 9. klasse. Der er næsten fem gange så mange elever med svag social baggrund, der ikke tager alle prøver sammenlignet med elever med forældre, der har gennemført en videregående uddannelse.
Analysen viser samtidig, at elever der ikke tager alle prøverne har en større risiko for ikke at komme godt videre i ungdomsuddannelse. Næsten en tredjedel er ikke kommet videre i uddannelse lidt over et år efter 9. klasse. Blandt elever, der aflægger alle 9.-klasseprøverne, er andelen cirka 5 procent.
Mere fra analysen
Analysen viser også, at to tredjedele af de elever, der ikke tager alle obligatoriske 9.-klasseprøver har indikationer på sociale problemer eller funktionsnedsættelser. Mere konkret handler det for eksemepl om elever, hvor der er igangsat sociale foranstaltninger, eller har forskellige diagnoser (for eksemepl psykiske lidelser eller autisme mv.).
Det er særligt elever i specialtilbud, der ikke tager alle prøverne. Det skal dog ses i sammenhæng med, at en stor del af eleverne i specialtilbud er fritaget fra prøverne, og at mange elever i specialtilbud også har været fritaget for undervisning i prøvefagene. Der er desuden en mindre gruppe, der har været syge eller er udeblevet fra prøverne.
For nærmere at bestemme, hvordan forskellige karakteristika blandt folkeskoleeleverne hænger sammen med sandsynligheden for at tage alle obligatoriske 9.-klasseprøver, er der udført logistiske regressioner.
Resultaterne viser, at folkeskoleelever med højt fravær og mangelfulde resultater ved de nationale test i læsning og matematik i 8. klasse har større sandsynlighed for ikke at tage alle 9.-klasseprøverne. Det samme gælder for drenge, indvandrere og ikke-alderssvarende elever, samt for elever med sociale problemer og funktionsnedsættelser.
