Ny regnemodel skal spare milliarder og samtidig hjælpe de svageste

Velfærd

25/01/2015 22:04

Nick Allentoft

72,3 milliarder kroner. Så meget koster det hvert år samfundet, at borgere ryger ud over kanten og ender som misbrugere, hjemløse eller psykisk syge, skriver Ugebrevet A4.

Med en tidlig indsats kan man ikke alene undgå nogle af de kranke skæbner, men også spare samfundet for milliarder. Det budskab kommer fra Skandia. I samarbejde med CBS har forsikrings- og pensionskoncernen udviklet en model, der kan beregne, hvor meget samfundet kan spare på at forebygge i stedet for at reparere.

»Der har mig bekendt ikke eksisteret noget før, som på denne måde kan vise det økonomiske potentiale ved forebyggende indsatser,« lyder det fra Peter Holm, vicedirektør og ansvarlig for CR-området i Skandia:

»Hele ambitionen er, at kommuner, som bruger det her, vil komme til at opprioritere forebyggende tiltag. At man kommer til at se forebyggelse som en investering og ikke en udgift,« siger han til Ugebrevet A4.

Skandia-modellen, som den i al enkelhed kaldes, er lavet efter svensk forbillede. I broderlandet har man med gode resultater brugt og videreudviklet en tilsvarende model igennem nu otte år.

Rasmus Højbjerg, der nu er seniorforsker ved KORA, har været med til at udvikle Skandia-modellen på Centre for Economic and Business Research på CBS.

»Tidligere har man ikke gjort så meget for at regne på det samfundsøkonomiske, men her tager man skridtet og forsøger,« siger han til Ugebrevet A4.

Rasmus Højbjerg forklarer, at modellen kan beregne potentialet i forskellige scenarier, som kan tilpasses de enkelte kommuners forhold.

Og modellen får positive ord på vejen fra en række økonomiske eksperter, heriblandt Michael Rosholm, forskningsleder ved Trygfondens Børneforskningscenter og tidligere vismand ved Det Økonomiske Råd.

»Skandia-modellen illustrerer, at det kan betale sig at investere i forebyggende, tidlige indsatser. Der skal ikke reddes ret mange liv, før en forholdsvis dyr indsats har tjent sig hjem,« siger han til Ugebrevet A4.

Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen tager også vel imod modellen. Han forventer, at økonomiske modeller vil vinde mere ind i det sociale arbejde fremover.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det kommer til at få betydning. Modeller som Skandia-modellen er rigtig gode værktøjer både til at kvalificere indsatsen, men også til at pege ressourcerne derhen, hvor det rent faktisk er nødvendigt. Alle beregninger viser jo netop, at det kan betale sig at forebygge,« siger ministeren.

Og flere midler til forebyggelse er netop, hvad Dansk Socialrådgiverforening i årevis har forsøgt at blæse til kamp for, siger foreningens formand, Majbrit Berlau.

Hun håber, at den nye regnemaskine fra Skandia vil gøre det lettere at få ørenlyd.

»Der er et kæmpe potentiale i at omlægge til i højere grad at forebygge. Det er klart, at vi ikke kan sige med videnskabelig sikkerhed, når vi sætter forebyggende ind, at så vil vi spare overførselsindkomster om ti år i en konkret sag,« siger Majbrit Berlau og fortsætter:

»Men med modeller som Skandia-modellen, så man kan vise, at all-round er forebyggelse en rigtig rigtig god investering. Den kan lave den overordnede bevisførelse,« siger Majbrit Berlau.

Mest Læste

Annonce