Ny styringsmodel for sygehusene er vedtaget

Tidligere kunne det betale sig for sygehusene at producere mere, dvs. flere behandlinger, for derved at få et øget budget. Dette er i princippet afskaffet, og nu kan det snarere betale sig at producere mindre. Er det mon til patientens bedste?

Her i 2019 er der sket en vigtig ændring på styringen af sundhedsvæsenet. Tidligere havde vi et krav om 2% effektivisering årligt, dvs. man skulle producere 2% flere behandlinger målt i DRG-kroner sammenlignet med året før, og for det samme udgiftsbudget. Man taler ofte om 2% besparelser, men det er altså ikke korrekt i bogstavelig forstand. Det skal dog siges, at regionerne nærmest som standard årligt har udlagt besparelser til de enkelte sygehuse, dvs. et reduceret udgiftsbudget, men dette kom altså oveni kravet om 2% øget produktion.

Produktivitetskravet på 2% i sygehussektoren er således afskaffet per januar 2019, og i stedet har vi fået den såkaldte ”nærhedsfinansiering”. Dette består af nogle kriterier, som skal opfyldes, for at regionen kan få del i en pulje på i alt 1,5 mia. kr. fra staten, som er penge udover den vanlige finansiering af regionernes, dvs. bl.a. sygehusenes drift.

Det vigtige nye, er at sygehusene nu bliver belønnet for at lave mindre!

De 5 nærhedskriterier

Fuld nærhedsfinansiering på 1,5 mia. kr. udløses i 2019, hvis regionen lever op til mindst fire af nedenstående fem krav:

1) Reduktion i antal DRG-sygehusforløb pr. borger

2) Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker (med KOL og/eller type 2-diabetes)

3) Reduktion i akutte somatiske genindlæggelser indenfor 30 dage

4) Stigning i andel af virtuelle forløb

5) Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten

Som det ses, bliver hospitalerne belønnet for at lave færre ydelser pr. borger. Der er altså tale om et markant opgør med den tidligere takstfinansiering.

Yderligere kriterier, som skal overholdes

Der lægges vægt på overholdelse af ventetiderne i de gældende kræftpakker samt den eksisterende 30 dages for garanti for behandling og udredning. Dette er ikke noget, som den enkelte region kan skrue på at det er besluttet i folketinget.

Den samlede økonomiske styringsmodel

Takststyringen er således fra januar 2019 afløst af rammestyring på den enkelte hospitaler. Det betyder i praksis, at det enkelte sygehus får et fast beløb tildelt af regionen, og sygehuset skal så passe borgerne i sit optageområde inkl. overholdelse af kræftpakker og udrednings- og behandlingsgaranti. Med andre ord får man ikke flere penge ved at producere mere. Der kan være mulighed for særlige regler i den enkelte region, men som udgangspunkt er budgettet fast for det enkelte sygehus.

Følg sundhedsdebatten

Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her. 

Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere

Hvis en region samlet set, dvs. ikke det enkelte sygehus, opfylder 4 af de 5 nærhedskriterier, vil man få sin fulde andel af nærhedspuljen. Opfylder man 3 kriterier får man 75%, 50% ved 2 kriterier, og 25% ved 1 kriterium. Som det ses, skal man i 4 af de 5 kriterier opfylde en ”retning”. Dvs. hvis man i kriterium 2 sænker den gennemsnitlige DRG-værdi per kroniker for hele regionens samlede aktivitet med bare en enkelt krone, så er kriteriet opfyldt.

Disse ”nærheds-kroner” går til regionen, som herefter kan udmønte dem, som man beslutter regionspolitisk.

Lad os håbe, at det kan reducere bureaukratiet

Mange kliniske afdelinger har ansat personale til at booste DRG-afregningen for patienterne. Dette har været nødvendigt for at overholde det tidligere krav om 2% øgning i DRG-produktion hvert år. Jeg er som bekendt ansat på en kirurgisk afdeling, og det har altid været uforståeligt for mig, hvordan man kan kræve, at vi skal operere 2% mere hvert år. Vel at mærke uden at optageområdet, dvs. antal patienter øges. Vi vil altså ikke operere nogen uden grund, så den eneste mulighed har været at lede efter bidiagnoser for derved at booste DRG-beløbet for den enkelte patient. De har ikke fået flere behandlinger af, at man påfører, at de er rygere eller overvægtige. Det er stadig den samme operation som foretages. Derfor giver denne hidtidige DRG-massage slet ikke nogen mening, og er i den grad spild af ressourcer.

Når vi nu ikke længere krampagtigt skal øge vores DRG-produktion (tværtimod), så kan disse personer i de kliniske afdelinger bruge deres tid på f.eks. bedre patientbehandling. Det bliver dejligt! Vi skal selvfølgelig kode fagligt fornuftigt, men den hidtidige praksis havde udviklet sig til et bureaukratisk cirkus.

Nu skal vi arbejde mere intenst med at give patienterne en bedre oplevelse

Det skal ikke forstås sådan, at vi tidligere har været ligeglade med patientens oplevelse på sygehuset. Bestemt ikke. Men nu skal vi ikke fokusere på produktionen i sig selv, men derimod på det der giver bedst mening for den enkelte patient. Det vil være gavnligt for afregningen, at vi f.eks. ringer til patienten med et prøvesvar i stedet for at bede om fremmøde i et ambulatorium (selvfølgelig kun hvor det giver mening). Dette skyldes, at DRG-beløbet for en telefonkonsultation er lavere end for et fremmøde i ambulatoriet, og derved kan vi nemmere opfylde et nærhedskriterium for lavere DRG-værdi for den enkelte patient.

For mange patienter vil det være en kæmpe gevinst ikke at skulle tilbringe timer og dage på sygehusene til f.eks. prøvesvar, som lige så godt kan afgives i telefonen eller ved en telemedicinsk konsultation. Derfor vil det utvivlsomt give øget værdi for patienten, og derved øget tilfredshed.

Et sandt paradigmeskifte

Den nye økonomiske styringsmodel er et sandt paradigmeskifte for sygehusene, og derved for både personale og patienter. Det skal handle om, hvad der giver værdi for patienten, og ikke som tidligere, hvad der gav flest penge i kassen for sygehuset.

I min gang på sygehusene er det oplagt, at den nye styringsmodel ikke er taget i brug ude i de enkelte kliniske afdelinger. Man bruger stadig mange steder meget tid på at optimere DRG-kodningen ud fra en forestilling om, at man skal overholde et vist niveau for DRG-produktionen, og det er faktisk nu lige omvendt. Det er i den grad tid til nytænkning. Ved en omlægning i henhold til det gennemgåede er der potentiale for frigørelse af ressourcer lokalt i den enkelte afdeling, og disse midler skal bruges til at sikre bedre patientbehandling, videreuddannelse af personalet, nye lokale investeringer i udstyr m.v.

 

Emneord: Sundhedsområdet, Sundhedsdebatten, Styringsmodeller, Regionerne, 100519
Jacob Rosenberg på DenOffentlige.dk Jeg stillede op første gang til RV17/KV17, og blev valgt til regionsrådet i hovedstaden med mange personlige stemmer, så det var både overraskende og dejligt. Jeg har fået blod på tanden og sti...
Aktivitet: Artikler: 34 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 25.06.19 Sundhed
    EU-guld til sund erhvervsklynge

    Danmark er førende inden for samarbejde mellem erhvervsliv og det offentlige, når der skal udvikles ny teknologi. Flere danske klyngeorganisationer har modtaget EU-kommissionens guldcertifikat for at fremme sundhed gennem samarbejde.

  • 02.06.19 Sundhed
    Mange er uden arbejde fem år efter hjernerystelsen

    En tilsyneladende banal hjernerystelse kan få langvarige konsekvenser – patienter med vedvarende smerter har nemlig markant større risiko for, at de fem år efter enten er arbejdsløse eller på førtidspension, viser ny stor undersøgelse.

  • 03.05.19 Sundhed
    Tryggere vej fra sygehus til eget hjem

    En sygeplejerske fra Lejre Kommune får nu sin faste gang på Holbæk Sygehus. Her skal hun samarbejde med indlagte borgere fra Lejre Kommune, deres pårørende og sygehusets personale. Målet er at gøre det tryggere at vende hjem efter indlæggelsen.

  • 23.04.19 Sundhed
    Skovhus Privathospital bliver landsdækkende

    Danmarks største psykiatriske privathospital Skovhus Privathospital mærker stigende efterspørgsel på behandling og udredning fra patienter i hele landet. Derfor åbner hospitalet nu en klinik på Fyn og en i Aalborg.

  • 27.03.19 Infrastruktur
    Regeringen og DF: Kommuner skal overtage al kollektiv trafik

    Kommunerne overtager ansvaret for den regionale trafik som følge af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om en sundhedsreform. Dermed bliver organiseringen af den lokale og regionale trafik forenklet, og beslutningerne træffes tættere på borgerne.