”Vi har så rig en madkultur i Danmark, men samtidig er spaghetti med kødsovs den ret, der oftest står på de danske middagsborde, og for mange har et meget lille repertoire at spille på, når de går i køkkenet. Det kan godt blive bedre, og derfor har jeg nedsat den her tænketank, der skal komme med ny inspiration til de madglade danskere,” siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Ny tænketank skal give os bedre måltidskultur

Politik

07/09/2014 11:28

Nick Allentoft

Fødevareminister Dan Jørgensen har nedsat en tænketank, der vil gøre vores ganer mere modige og danskerne mere aktive i køkkenet. Formand er tidligere minister Søren Gade, og andre medlemmer tæller Claus Meyer, Christian Bitz, Adam Price og Ældresagens formand Bjarne Hastrup.

Danmark har et unikt fadebur af gode råvarer, der skal helt ind på de danske spiseborde. Derfor har fødevareminister Dan Jørgensen nedsat en måltidstænketank, der skal komme med forslag til, hvordan vi kan gøre madkulturen i Danmark bedre.

”Vi har så rig en madkultur i Danmark, men samtidig er spaghetti med kødsovs den ret, der oftest står på de danske middagsborde, og for mange har et meget lille repertoire at spille på, når de går i køkkenet. Det kan godt blive bedre, og derfor har jeg nedsat den her tænketank, der skal komme med ny inspiration til de madglade danskere,” siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Måltidstænketanken får blandt andet til opgave at foreslå en række måltidsråd, som kan supplere de eksisterende kostråd og imødekomme følgende målsætninger:

o    Vi er flere der spiser sammen, og vi spiser flere måltider sammen.

o    Vi er flere der kan lave mad.

o    Vi er blevet mere modige og mere villige til at prøve noget nyt.

o    Vi laver oftere vores egen mad.

o    ”Kvalitet” spiller en større rolle, når vi vælger mad og måltider.

Selvom danske familier er gode til at spise sammen, så er der stadig mange ældre og enlige der spiser alene. Det vil Dan Jørgensen gerne lave om på.

”Et godt måltid mad er en social begivenhed, og vi ved, at man ofte spiser sundere, når man er flere om bordet. Derfor håber jeg også, at flere i fremtiden vil nyde gode måltider i fællesskab på tværs af generationer og gøre turen i køkkenet til en fælles oplevelse,” siger Dan Jørgensen.

Tænketanken består af 20 medlemmer, deriblandt kokke, eksperter og repræsentanter fra interesseorganisationer. Blandt medlemmerne er Claus Meyer, Christian Bitz og Adam price. Formand for tænketanken bliver Landbrug og Fødevarers direktør Søren Gade, og det glæder Dan Jørgensen.

”Jeg er meget tilfreds med, at Søren Gade har sagt ja tak til denne opgave. Vi deler begge passionen for danske fødevarer og vil selvfølgelig gerne dele vores begejstring med hele den danske befolkning. Så vi håber, at der vil blive taget godt og fordomsfrit imod denne tænketank,” siger Dan Jørgensen. 

Måltidstænketankens medlemmer    Formand  Søren Gade, administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer    Medlemmer  Adam Price, manuskriptforfatter, dramatiker, madanmelder og restauratør  Anne-Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus  Arne Astrup, professor i ernæring, Københavns Universitet  Bjarne Hastrup, formand for Ældresagen  Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff, forfatter og kommunikatør' Christian Bitz, foredragsholder, forskningschef og TV-vært  Claus Egeris Nielsen, sekretariatschef for Måltidspartnerskabet  Claus Meyer, kogebogsforfatter, iværksætter og foredragsholder  Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet  Helle Brønnum Carlsen, lektor Zahles Seminarium og madanmelder  Jacob Grønlykke, bestyrelsesformand for Løgismose A/S  Jesper Uggerhøj, administrerende direktør for Irma  Jørgen Dirksen, administrerende direktør for Rynkeby Foods A/S  Lotte Holm, professor i madsociologi, Københavns Universitet  Ole G. Mouritzen, professor i fysik, Syddansk Universitet – Leder af Smag for livet  Ole Wehlast, formand for fødevareforbundet - NNF  Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening  Søren Ejlersen, kok og medstifter af Aarstiderne og Haver til Maver  Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd, Copenhagen Business School   

 

Mest Læste

Annonce