Ny vej til erhvervsuddannelser: Ungdomsuddannelse til praktisk orienterede unge

Alexander vil være maler, Amanda vil være mediegrafiker, og Salim vil arbejde i et køkken. 850 unge er startet på den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse. KVUC's vicerektor efterspørger en skarpere branding af KUU som en ny vej til erhvervsuddannelser.

Tre interviews med unge, der er startet på den nye kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) viser, at den nye ungdomsuddannelse kan være en ny vej videre mod erhvervsuddannelserne for mange forskellige unge:  

Alexander vil være maler. Før levede han mest foran computeren om natten. Nu har han bl.a. været i erhvervstræning i firmaet Genbyg, der er Danmarks største online butik med brugte byggematerialer. Alexander vil gerne på teknisk skole og blive maler.

Amanda vil være mediegrafiker. Hun har tidligere afbrudt en uddannelse, fordi hun ikke kunne finde en praktikplads. Nu vil hun gerne ind på Københavns Tekniske Skole og finde en praktikplads. Hun læser matematik, for uden den rette karakter er vejen videre spærret. Drømmen er at blive mediegrafiker.

Salim vil arbejde i et stort køkken. Han røg ud af sin sidste uddannelse efter en måned på grund af fravær og havde svært ved at starte i skole igen. Salim har valgt køkkenlinien og laver sund mad til elever på skolen. Salim vil gerne have et ufaglært job i et stort køkken og måske tage en erhvervsuddannelse på et tidspunkt.

850 unge er nu startet på den nye uddannelse

Den Kombinerede Ungdomsuddannelse er en to-årig, praktisk orienteret ungdomsuddannelse, som cirka 850 unge fra hele landet lige nu prøver af som de første.

Uddannelsen er sammensat af vidt forskellige skoleforløb fra forskellige skoleformer. Uddannelsen er tonet efter de lokale behov for professionelle ufaglærte – erhvervsassistenter. Målet er, at de unge enten kan gå direkte i job efter uddannelsen eller videre på en erhvervsuddannelse.

Der er stadig mange ledige pladser på uddannelsen rundt omkring i landet, der så dagens lys i forbindelse med erhvervsskolereformen.

Brug for ny type ungdomsuddannelse til praktisk orienterede unge

Den Kombinerede Ungdomsuddannelse er en rigtig god vej videre, mener vicerektor Anita Lindquist Henriksen fra Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC).

Hun ville ønske, at den nye ungdomsuddannelse blev markant profileret som indgang til mere uddannelse, og at den politisk bliver prioriteret som en praktisk orienteret pendant til de øvrige ungdomsuddannelser (gymnasiale uddannelser):

”Der er brug for en uddannelse, der giver de praktisk orienterede unge en længere løbebane for et afklarings- og modningsforløb, før de vælger retning, ligesom de bogligt orienterede har i gymnasiet. En uddannelse, der giver dem et stykke papir i hånden, som de kan komme videre med".

Læs mere om den nye uddannelse til erhvervsassistent i hovedstaden

"Det kan KUU noget af, men politisk skulle man lægge mere vægt på, at det var dét, den skulle. Lige nu har den et jobsigte som sit primære mål, og det ville jeg godt have var omvendt”.

”Det ligger mig meget på sinde, at vi arbejder nationalt på at få uddannelsen brandet som den gode, praktisk orienterede ungdomsuddannelse, sagde Anita Lindquist bl.a. i et interview som del af et større tema om den nye uddannelser i Uddannelsesbladet i november 2015.

Læs tema om Den Kombinerede Ungdomsuddannelse i Uddannelsesbladet, november 2015.

Læs de tre interviews med Alexander, Amanda og Salim.

 

 

 

KVUC på DenOffentlige.dk KVUC er Københavns Voksenuddannelsescenter, som er en selvejende institution under staten....
Aktivitet: Artikler: 75 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også