Nye skilsmisseregler lytter ikke til barnets stemme

Børnerådet ærgrer sig over, at barnet ikke får større indflydelse på sin egen sag i de skilsmisseregler, som lige nu er til høring.

Når politikerne nu laver grundlæggende om på reglerne for skilsmisse og samvær, er det en skam, at barnets ret til at blive hørt ikke får en fuld opgradering. Det skriver regeringens eget rådgivende råd, Børnerådet, ifølge Politiken lørdag i sit høringssvar til den lov, som er ved at blive til på baggrund af den skilsmisseaftale, et enigt Folketing indgik i marts.


»I skilsmissesager tager de voksne ofte beslutninger hen over hovedet på barnet, men det har store konsekvenser for barnets trivsel, hvis det ikke oplever at blive taget alvorligt«, skriver formanden for Børnerådet, Per Larsen, i en mail til Politiken.

LÆS OGSÅ: V-kandidat advarer mod mangler i skilsmissepakke

Som reglerne er i dag, har et barn over 10 år såkaldt initiativret. Det betyder, at barnet har ret til, at myndighederne indkalder forældrene til et møde, hvis barnet eksempelvis er ked af fordelingen af de dage, det bor hos sin mor eller far. Men barnet har ikke ret til at blive hørt i forbindelse med mødet eller ret til at få ændret eksempelvis en samværsaftale. Og den opgradering var det oplagt at lave med de nye regler, mener Børnerådet, som ifølge Politiken henviser til børnekonventionens artikel 12, som handler om, at barnet har ret til at blive hørt og inddraget i sin egen sag.

Hos Børns Vilkår siger direktør Rasmus Kjeldahl også til Politiken, at barnets rettigheder kunne fylde mere. Børns Vilkår mener dog ikke, at barnet skal have krav på at få ændret sin samværsaftale, for det er ikke altid, at barnets ønske kan lade sig gøre eller vil være det bedste for barnet, men barnet burde have krav på at blive indkaldt til en samtale, og først derefter skulle forældrene indkaldes til et møde, hvor »barnets perspektiv drøftes«. Er forældrene ikke villige til det, kunne kommunen inddrages, hvis der er bekymring for barnets trivsel. Rasmus Kjeldahl undrer sig i øvrigt også over, at barnet stadig ikke har ret til en bisidder, sådan som børn ellers har, hvis de er part i en socialsag hos kommunen.

Emneord: Skilsmissepakken, Skilsmissebørn, Skilsmisser, Skilsmisse, Statsforvaltningen, 170918
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1810 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 17.09.18 Peter Sørensen
    Fædre til skilsmissebørn

    Jeg synes det er på tide og lytte på faderens stemme så vi endelig kan få ligestilling i den her forfærdelige organisation der hedder Staysforvaltningen. Der burde være en lov der siger, at hvis moderen bevidst saboterer barnets eller børnenes samvær med deres far, udsætter ham for en uendelig strøm af falske anklager eller på anden måde bevidst modarbejder hans forhold til børnene så bør moderen miste forældremyndigheden. Fædre har ingen rettigheder hvorimod dyr er beskyttet af dyreværnsloven der sikrer dem bedst mulig omsorg og trivsel. En far er dårligere stillet end et dyr i år 2018 i Danmark og det er fuldstændigt uacceptabelt.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også