Boligsiden.dk er dykket ned i arkivet af huse, der er solgt siden 1992. Tallene viser, at små 800.000 villaer og rækkehuse har skiftet hænder mindst én gang de sidste 25 år. Det betyder samtidig, at cirka 500.000 huse ikke har været handlet i perioden. Det svarer til 38,2 procent af den samlede masse på 1,3 millioner huse.
"Der er gået et kvart århundrede, hvor hvert tredje hus ikke er blevet solgt. Det er en stor andel. Det viser for det første, at der er en gruppe, der har fundet tryghed i et hus og holdt fast i det. For det andet er der en gruppe, der ikke kan komme af med huset, fordi de enten har prissat huset for højt, eller fordi de bor et sted, hvor der er for få købere," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Storbyer og yderområder
De to grupper, som Birgit Daetz taler om, er repræsenteret i statistikken på hver deres måder. For især i kommunerne med de store byer og i kommunerne i yderområderne holder indbyggerne på deres huse. Her er andelen af ikke-solgte huse siden 1992 nogle steder et godt stykke højere end gennemsnittet.
"I København, Aarhus, Odense og Aalborg er mindst 40 procent af husene ikke handlet i perioden. Hvis man har købt hus i byen og bestemt sig for det liv, så er der mange, der bliver. Oveni købet oplever man måske, at huset bliver ved med at stige i værdi, og det giver en økonomisk frihed."
"I Sønderjylland, Nordjylland, på Fyn og på Bornholm er der ligeledes mange huse der ikke har været på markedet i 25 år. Ligesom i storbyerne er der mange for hvem, det er en livsstil at bo, hvor de bor. Men nogle steder kan det så også være svært at få den pris for huset, som man drømmer om, og så er det lettere at blive boende."
Kerteminde Kommune på Fyn er den kommune i hele landet, hvor der er flest huse, der ikke er solgt de seneste 25 år. Her har 46 procent, altså næsten halvdelen, af husene ikke været på markedet i perioden. I den anden ende af skalaen ligger Hørsholm Kommune med en andel af ikke-solgte huse på 32,1 procent.
Mere mobilitet i fremtiden
Skuer vi fremad mod de næste 25 år, vil de fleste kommuners andel af ikke-solgte huse formentlig komme til at ligne Hørsholm mere end Kerteminde. For i disse år er der en politisk vilje til at styrke sammenhængskraften i Danmark, og så er der strømninger i nogle landsbyer, der kan blive til deciderede trends.
"Regeringen flytter arbejdspladser væk fra København til gavn for yderområderne, den har ændret planloven og gjort det lettere for pensionister at bruge sommerhuset som helårsbolig, og i nogle landsbyer og lokalsamfund genopfinder de fællesskabet. Nogle af de ting kan være med til at ændre vores bosætningsmønstre. I fremtiden vil vi skifte job oftere og være mere omstillingsparate, og måske vil vi se, at flytningen fra land til by stagnerer eller måske ligefrem vender. Vi bliver i hvert fald mere mobile, og det vil også afspejle sig i hussalget," forudser Birgit Daetz.
