Nye tal: Stor ulighed på det danske boligmarked

Det danske boligmarked er stærkt polariseret. En opgørelse over den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse fordelt på postnummer viser, at prisen er over 26 gange så høj, hvis man sammenligner landets dyreste og billigste område.

Det danske boligmarked har været i en rivende udvikling henover de seneste år, hvor priserne i store dele af landet er steget ganske markant. Alene henover det seneste år er huspriserne steget 4,6 procent på landsplan. Nye tal fra Boligsiden.dk viser dog, at uligheden på markedet er stor. Sammenligner man den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse i landets postnumre, viser opgørelsen, at det dyreste område er over 26 gange så dyrt som det billigste.

Landets billigste kvadratmeter kan købes i 4983 Dannemare i Lolland Kommune. Her koster en enkelt kvadratmeter 2.380 kroner, mens prisen i 1000 København K, som er det dyreste område, ligger på 63.229 kroner. I kroner og øre er forskellen således 60.849 kroner.

”Forskellen mellem top og bund er ekstremt stor taget den relativt korte afstand på to timers kørsel i betragtning. Det er klart, at prisforskellen primært handler om værdien af den jord husene er bygget på, og det er ikke overraskende, at hovedstaden slet og ret er det mest attraktive sted at eje en bolig i Danmark, fordi risikoen for værdifald nærmest ikke er til stede,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

To forskellige udviklingskurver

I fem postnumre er kvadratmeterprisen under 3.000 kroner. Til den pris kan du købe et hus på 150 kvadratmeter til 450.000 kroner. Et beløb, der i København K blot giver syv boligkvadratmeter.

Læs mere om boligmarkedet

Boligsiden deler viden og gode historier på DenOffentlige.  Deres udgivelser bliver samlet med øvrige historier om boligmarkedet på temasiden her.

”Vi taler jævnligt taler om, at det går rigtig godt på boligmarkedet, fordi vi har set et prisløft i mange af de områder, der led et heftig knæk i forbindelse med finanskrisen. Men der er stadig visse udfordringer. Man kan tale om et marked i flere tempi, hvor priserne i hovedstaden siden finanskrisen er vækstet i et betydeligt højere tempo end i resten af landet, og det giver nogle udviklingskurver, der ikke følges ad,” siger Birgit Daetz.

Der er dog også positive takter, som kan tale for, at prisforskellen mellem de to poler vil blive reduceret over tid. Henover det seneste år har både Region Sjælland og Region Nordjylland oplevet en større procentmæssig vækst på husmarkedet end hovedstaden. Og ude i landet er der mange steder et godt grundlag for prisstigninger, fordi det eksisterende niveau er relativt lavt.

”Omvendt er priserne i og omkring København ekstremt høje, og det påvirker markedet på to måder. Boligkøberne finder billigere alternativer væk fra byen, og en aftagende køberskare tager toppen af prisstigningerne, fordi der vil være færre om buddet,” siger Birgit Daetz.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Kvadratmeterpriser på huse i Danmark fordelt på postnummer:

Bund 10

4983 Dannemare / 2.380 kr. pr. kvm
6280 Højer / 2.824 kr. pr. kvm
9681 Ranum / 2.901 kr. pr. kvm
4952 Stokkemarke / 2.952 kr. pr. kvm
4960 Holeby / 2.977 kr. pr. kvm
4874 Gedser / 3.102 kr. pr. kvm
4970 Rødby / 3.107 kr. pr. kvm
4920 Søllested / 3.138 kr. pr. kvm
9631 Gedsted / 3.163 kr. pr. kvm
4912 Harpelunde / 3.217 kr. pr. kvm

Top 10

1000 København / 63.229 kr. pr. kvm
2100 København Ø / 51.515 kr. pr. krvm
2930 Klampenborg / 51.022 kr. pr. kvm
2000 Frederiksberg / 47.600 kr. pr. kvm
2942 Skodsborg / 47.173 kr. pr. kvm
2920 Charlottenlund / 45.822 kr. pr. kvm
2900 Hellerup / 42.191 kr. pr. kvm
2870 Dyssegård / 37.741 kr. pr. kvm
2300 København S / 36.576 kr. pr. kvm
2820 Gentofte / 36.483 kr. pr. kvm

(Opgørelsen er baseret på salget af villaer og rækkehuse i 2017. Kun postnumre med minimum fem handler er med i oversigten. Kilde: Boligsiden.dk)

Emneord: 170218, Boligmarked, Boligsiden, Ulighed
Boligsiden A/S på DenOffentlige.dk På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsid...
Aktivitet: Artikler: 90 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også