Den offentlige arbejdsstyrke skrumper ind

For tredje kvartal i træk er antallet af offentligt ansatte faldet. Denne gang med 6200 fuldtidsbeskæftigede.

Der bliver stadig færre offentligt ansatte.
I første kvartal af 2011 faldt beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 0,8 procent i forhold til kvartalet før. Det svarer til et fald på 6200 fuldtidsbeskæftigede, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik.
Dermed er det tredje kvartal i træk, at der er et fald i den offentlige beskæftigelse, og samlet set er der nu 765.700 beskæftigede omregnet til fuld tid.
Det største fald er sket i kommunerne, hvor beskæftigelsen faldt med 1,2 procent eller 5400 fuldtidsbeskæftigede.
Faldet i staten var på 0,3 procent eller 500 fuldtidsbeskæftigede, mens der i regionerne blev 0,2 procent færre svarende til 200 fuldtidsbeskæftigede.
Den borgerlig-liberale tænketank Cepos glæder sig over, at det især er lykkedes for kommunerne at nedbringe antallet af offentligt ansatte.
- Hvis kommunerne i 2011 bruger flere penge end aftalt, bliver de pålagt økonomiske sanktioner. Og meget tyder på, at kommunerne gør meget for at bringe udgifterne og beskæftigelsen ned for at undgå bøder i 2011.
Det siger cheføkonom Mads Lundby Hansen i en skriftlig kommentar.
Beskæftigelsen faldt også på de tre største velfærdsområder. Det drejer sig om social beskyttelse, for eksempel daginstitutioner og ældrepleje, sundhedsvæsen og undervisning, hvor beskæftigelsen faldt henholdsvis 1,8 procent, 1,7 procent og 1 procent.
Det er første gang, at beskæftigelsen i social beskyttelse og undervisning er faldet i perioden efter strukturreformen.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer