EU-forslag kan suge i arbejderes lønpose

Kommissionens idé om afgift på finanstransaktioner afvises af Venstre og DF, mens S og SF er mere positive.

Almindelige lønmodtagere kan komme til at betale for at få deres løn med hjem, hvis EU-Kommissionen får vedtaget sit forslag om en afgift på finansielle transaktioner.
Det mener regeringspartiet Venstre og støttepartiet Dansk Folkeparti, som begge klart afviser kommissionens forslag.
Udgiften for at tage lønnen med hjem vil ramme de lønmodtagere, som arbejder på den anden side af en grænse, hvor valutaen er en anden end i landet, hvor de bor.
Integrationen mellem København og Malmø og i grænseområdet mellem Danmark og Tyskland vil blive skadet, mener Venstres EU-ordfører, Michael Aastrup Jensen.
- Man går væk fra hele grundidéen om, at det skal være nemt at arbejde på den anden side af en grænse i et åbent og frit arbejdsmarked, siger han.
Venstre er klart imod, at EU skal kunne opkræve direkte skatter. Det vil skabe en fare for, at kommissionen bare skruer op for skatten, mener Aastrup Jensen.
Det samme mener Dansk Folkeparti og De Radikale i en sjælden alliance.
Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsten, mener bestemt ikke, at EU skal have "mulighed for at justere skat, som de lyster."
Den radikale ordfører, Lone Dybkjær, mener - på linje med Dansk Folkeparti og Venstre - at EU-Kommissionen må klare sig med de penge, den har.
- Kommissionen får ikke flere penge, siger hun.
De Radikale vil se flere modeller fra kommissionen, men vender sig ikke principielt imod en afgift på finansielle transaktioner.
Hos Socialdemokraterne er finansordfører Morten Bødskov anderledes positiv over for kommissionens forslag.
- Aktiespekulation har drevet finanskrisen frem og kostet arbejdspladser og milliarder af kroner i redningsplaner, lyder det fra Bødskov.
SF er også med på en transaktionsafgift. Men den skal opkræves i medlemslandene, ikke af EU, fortæller EU-ordfører Pia Olsen Dyhr.
/ritzau/

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: