Kommuner går fri efter Brønderslevsag

Nordjyllands Politi vil ikke indlede en undersøgelse af kommunalt ansatte i forbindelse med Brønderslevsagen.

Der bliver ingen politisag mod ansatte i de kommuner, der var involveret i Brønderslev-sagen.
- Jeg finder ikke, at der er grundlag for en politimæssig undersøgelse, oplyser chefanklager Søren Gade.
Tirsdag blev den 42-årige Harry Antoft Larsen idømt forvaring og den 37-årige Tina Eva Jensen fik fire års fængsel for årelang mishandling af deres i alt 10 børn.
Familien flyttede fra kommune til kommune, og i forbindelse med en tv-udsendelse blev der rejst kritik af sagsbehandlingen i de involverede kommuner.
- Efter drøftelse med statsadvokat Kirsten Dyrman besluttede jeg derfor at foretage en nærmere vurdering, om de nu foreliggende oplysninger giver grundlag for en politimæssig undersøgelse, skriver chefanklager Søren Gade i pressemeddelelse.
Politiets chefanklager har især set på, om to bestemmelser kan være blevet overtrådt.
Den ene er straffelovens paragraf 157, der handler om offentligt ansatte, der udviser "grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed."
Desuden har anklageren set på kommunstyrelseslovens paragraf 61, der handler om kommunalbestyrelsesmedlemmer, "som groft tilsidesætter pligter, der følger af hvervet."
- På baggrund af denne vurdering finder jeg ikke, at der er grundlag for en politimæssig undersøgelse, da der ikke er rimelig formodning om strafbare forhold, skriver Søren Gade i pressemeddelelsen.
Chefanklageren har drøftet sin afgørelse med Statsadvokaten for Nord- og Østjylland, som er enig i hans afgørelse.
/ritzau/

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: