Offentlige chefer: Vores høje løn er fair

Offentlige cheflønninger er rimelige, mener formanden i offentlige chefer bestyrelse i Djøf.

Hvis kommunerne vil have de bedste topchefer, skal de holde nallerne fra deres lønninger. De offentlige cheflønninger skal nemlig kunne måle sig med lønningerne i det private erhverv, lyder det fra Per Hansen, formand i Offentlige Chefer i Djøfs bestyrelse.
Hans reaktion kommer efter, at både en arbejdsmarkedsforsker og fagforbundet FOAs formand i Politiken søndag retter skarp kritik mod offentlige chefers lønstigninger.
Ifølge FOAs beregninger er lønnen for for eksempel en kommunaldirektør steget med 126 procent siden 2000, hvorimod en pædagogs eller sosuassistents er steget med 40 procent.
Men det er helt ok, mener formanden.
- Hvis den offentlige sektor skal kunne tiltrække og fastholde dygtige chefer, bliver de offentlige arbejdsgivere nødt til at betale en fair løn, siger Per Hansen og henviser til lønkommissionens tal på, at private cheflønninger generelt er højere end offentlige.
Desuden er der nogle helt særlige vilkår for offentlige chefer, der gør beløbet på deres lønsedler rimelige, forklarer han.
- Mange chefer bliver ansat på vilkår, hvor kontrakten udløber efter fem eller seks år, og det koster naturligvis ekstra, når der ikke er tale om en varig stilling, lyder det.
Samtidig står det offentlige over for nogle store ændringer. Det vil give større udfordringer og det skal lønnen afspejle, mener også de offentlige chefers næstformand, Jørgen Lougart.
- At få en fusion til at lykkes, at få forskellige medarbejdergrupper fra forskellige tidligere områder til at arbejde sammen. Det er noget, der kræver ekstra energi og ekstra evner, siger han.
Men det argument køber Henning Jørgensen, professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet, ikke. Han betegner de offentlige lønstigninger som griske og unødvendige.
- Ledere og visse økonomers begrundelse er, at vi skal kunne konkurrere med det private, og det er jo fuldstændig fjollet, siger han og fortsætter:
- For hvis du kun er motiveret for at få en høj løn, skal du ikke gå ind i den offentlige sektor, så skal du blive bankdirektør i den private sektor.

DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: