Uniformen skaber tryghed

03/11/11 3:55

Administrator

Ældre er trygge, når deres hjemmehjælp arbejder i uniform. Og det er hjemmehjælperne også selv. I Gribskov bærer 93 procent af det personale, der kører ud til private borgere, arbejdstøj. Kilde: Frederiksborg Amtsavis (efter aftale)

GRIBSKOV:Det bliver stadig mere almindeligt: Tricktyve udgiver sig for at være hjemmehjælpere og skaffer sig på den måde adgang til ældres boliger - og kontanter. I Frederiksborg Amts Avis i går opfordrede Nordsjællands Politi til, at hjemmehjælpere altid bærer uniform. Og det synes Randi Probst, Vejby, er en rigtig god ide. Hendes egne hjemmehjælpere er fra det private Attendo Care, og de går alle i det samme blå arbejdstøj.
- Her kommer lige for tiden tre forskellige, og de er altid i uniform, fortæller Randi Probst, der ikke selv er nervøs for besøg af tricktyve.
»Jeg ville give dem en lige højre«, griner hun, og erkender samtidig, at hun er noget yngre end den borger, der statistisk har størst risiko for at blive offer for tyveri. Det er nemlig typisk enlige kvinder over 80.
- Jeg synes, det er væsentligt, man kan se, hvem der kommer. Men det bedste er dog, hvis det er kendte ansigter hver gang, siger Randi Probst.
Bettina Joffre Nielsen er denne formiddag på besøg hos Randi Probst. Hjemmehjælperen er klædt i blå uniform fra top til tå og har desuden et tydeligt skilt med navn og billede siddende på brystet.
- Jeg synes, det er rart med uniformen af flere årsager. Dels er det praktisk og dels er de borgere, jeg kører ud til, så altid sikre på, hvem man er, siger Bettina Joffre Nielsen. Hun har i sine lidt over fem år i jobbet haft flere reaktioner fra borgere, som opfatter det som trygt, at hjemmehjælperen går i uniform.
- Og jeg har heller aldrig prøvet andet, siger hjemmehjælperen, der også kører i en bil, hvor fi rmaets logo står tydeligt på siden.
I Gribskov Kommune er hjemmeplejen delt mellem tre større leverandører: De to private, Aleris og Attendo og det kommunale Pleje Gribskov. I alle tre »afdelinger« bærer personalet uniform, eller arbejdstøj, der klart identifi cerer dem, når de går på besøg hos byens borgere.

Genoverveje uniform
- Vi stiller det krav, at der skal være billedlegitimation og 93 procent af vores personale er i uniform, siger teamleder Elsebeth Kirk Muff fra sundhedsområdet i Gribskov Kommune.
- Det er typisk vores meget små leverandører, hjemmeservicefirmaer med rengøring, der ikke er i uniform, siger Elsebeth Muff.
- De har eget tøj på, men kører i biler med logo. Teamlederen kan godt forestille sig, at man nu, efter politiets opfordring, vil tage retningslinjerne op til revision.
- Det er så nyt, vi ikke har talt om det, men jeg vil da ikke afvise, at vi vil genoverveje kravene til uniform.
I Ældresagen bakker man op om uniformer til hjemmehjælperne, men mener ikke, at initiativet kan stå alene i forhold til at dæmme op for tricktyverier.
- Vores udgangspunkt er, at den eksplosive vækst i tricktyverier fra ældre er så alvorlig, man bliver nødt til at foretage sig noget. Og her er det udmærket, at man i højere grad synliggør, at det er kommunens medarbejdere, der kommer ud, siger Olav Felbo, chefkonsulent i Ældresagen, der imidlertid understreger, at uniformen alene ikke gør det:
- Uniform er kun en del af løsningen. Det er vigtigt at bestræbe sig på at nedbringe antallet af skiftende personer, der kommer i et hjem. Og det er vigtigt, at hjemmehjælperne overholder aftalte tider og giver besked, hvis der er afl ysninger og lignende. Hvis nogen så kommer på et andet tidspunkt udenfor planen, kan den ældre borger trygt sige, at det har de ikke hørt noget om.
På Gribskov Kommunes hjemmeside kan borgerne p.t. læse, at der har været flere tilfælde af tricktyveri I Gribskov. På kommunens hjemmeside ligger der således et link til politiet, og de gode råd, hvis man får uvelkomment besøg.

//mikk

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.