Nykøbing-sagen: Vidne skulle underminere kronvidne i sygeplejerskesag

Dommere afviste at lade sygeplejerske fortælle om sine oplevelser med anklagemyndighedens kronvidne.

Retten bør ikke stole på det formentlig vigtigste vidne i drabssagen mod en 31-årig sygeplejerske fra Nykøbing Falster. Hun er ikke troværdig.

Det budskab håbede forsvarer Jørgen Lange efter alt at dømme, at en tidligere medstuderende onsdag ville levere i Retten i Nykøbing Falster. Men ifølge sagens tre juridiske dommere kan det ikke komme på tale.

Retten mener nemlig ikke, at sygeplejersken kan afhøres alene med det formål at sværte et andet vidne til, forklarer retsformand Henrik Linde.

Sagen om de døde patienter i Nykøbing

Læs om en besynderlig og historisk drabssag fra Nykøbing Sygehus.

- Det er oplyst, at vidnet ikke har kendskab til den konkrete sag, men alene ønskes afhørt om PL's (kronvidnet, red.) troværdighed, siger han og beder den lyshårede kvinde om at forlade vidneskranken.

Inden da havde Jørgen Lange ellers understreget vigtigheden af at høre, hvad vidnet måtte kunne fortælle om sin tidligere studiekammerat.

- Når jeg har en konkret viden om, at der kunne være problemer med hovedvidnets troværdighed, så mener jeg i høj grad, at det er vigtigt, forklarede advokaten.

Det var netop kronvidnet, PL, der som kollega til den tiltalte i første omgang fik sagen til at rulle.

Da hun i sidste måned afgav forklaring i retten, fortalte hun, at det var en stime af små indicier og usandsynlige begivenheder, der i begyndelsen af 2015 fik hende til at mistænke den 31-årige kollega for at slå patienter ihjel. 

- Det var mange bække små. Det var patientforløb, som gentog sig. Ting, der var meget påfaldende. Jeg har en opfattelse af, at C (den tiltalte, red.) har et meget afslappet forhold til sandheden. Hun blev ofte taget i mindre usandheder, forklarede PL.

Da de to kvinder 28. februar 2015 skulle på vagt sammen, besluttede hun sig derfor for at holde særligt øje med kollegaen. 

I løbet af vagten døde tre patienter under mistænkelige omstændigheder, og tidligt om morgenen 1. marts mener PL, at hun afslørede den tiltalte, da hun var i færd med at slå en fjerde patient ihjel. Dagen efter fik det PL's kæreste til at melde sagen til politiet.

Den tiltalte nægter sig skyldig i alle anklager. Hun hævder, at hele sagen bunder i sladder og personlige intriger. 

Eksempelvis er det kommet frem, at der på akutafdelingen florerede rygter om, at den tiltalte og PL's kæreste havde haft en affære.

/ritzau/

Emneord: Retten i Nykøbing Falster, Nykøbing Falster Sygehus, Drab på patienter
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 23.06.21 Ledelse
    Ny regionsrådsformand i hovedstaden

    Et enigt regionsråd udpegede tirsdag aften den socialdemokratiske gruppeformand til at afløse Sophie Hæstorp Andersen, der fortsætter som menigt medlem – og skal fokusere mere på valget til overborgmesterposten i København

  • 21.06.21 Ledelse
    Redningsmænd får Forsvarsministerens Medalje

    Forsvarsministerens Medalje uddeles én gang om året og tildeles personer, der har ydet en anerkendelsesværdig eller frygtløs indsats. I dag overrækker forsvarsminister Trine Bramsen Forsvarsministerens Medalje til fem redningsmænd fra kystredningstjenesten.

  • 17.06.21 Ledelse
    Dansk Ældreråd får ny formand

    På Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde den 16. juni er Inger Møller Nielsen uden modkandidat valgt som ny formand for ældrerådenes landsorganisation. Hun afløser Mogens Rasmussen, der efter to år på posten, har valgt ikke at genopstille.

  • 01.06.21 Ledelse
    Direktør for Landbrugsstyrelsen fratræder

    Stillingen som direktør vil snarest muligt blive slået op efter gældende regler.

  • 28.05.21 Ledelse
    Søren Brostrøm indtræder i WHO’s globale bestyrelse

    Sundhedsstyrelsens direktør har i den forløbne uge været i Geneve for at deltage i WHO’s årlige Verdenssundhedsforsamling. Ligesom i 2020 finder den sted virtuelt, men fordi Søren Brostrøm har ledet møder i en af de to hovedkomitéer, har han deltaget i Geneve.