Nyt center skal hjælpe unge i uddannelse

I Haderslev Kommune skal det nu undersøges, om der er grundlag for at lave et ungecenter, hvor unge ledige kan få støtte til at komme væk fra kontanthjælpen og i gang med en uddannelse. 100.000 kroner er sat af til analyse og vision for centret.

Unge ledige skal væk fra kontanthjælp og i gang med en uddannelse. Det er ét af målene med kontanthjælpsreformen, og i Haderslev Kommune arbejdes der nu med at skabe et nyt ungecenter, der kan hjælpe flere unge godt i gang med en uddannelse. Det Lokale Beskæftigelsesråd har netop afsat penge til, at der bliver lavet en analyse og en vision for et ungecenter.

Centret vil have fokus på unge ledige, der ikke har en uddannelse, og det vil derfor være et alternativ til det almindelige jobcenter.


 ”Mange af de unge i målgruppen mangler netværk og viden om, hvilke uddannelsesmuligheder der er, og her tror vi, at et ungecenter i højere grad vil kunne understøtte de unge. Vi vil dog gerne først undersøge, hvordan vi eventuelt skal skrue centret sammen, og derfor skal vi have lavet en grundig analyse, inden vi går i gang”, siger Jesper Andreasen, formand for Det lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Ungecentret vil have uddannelse som omdrejningspunkt, men vil samtidig også være de unges indgang til kommunen på en række andre områder.

”Tanken med centret er at give de unge én indgang til kommunen, så vi kan give dem en mere helhedsorienteret og koordineret indsats. I stedet for at de unge færdes i et jobcenter vil vi give dem et ungecenter, hvor vi kan understøttes i at få en uddannelse, men også hvor vi kan tænke på tværs af kommunens øvrige serviceområder”, siger Jesper Andreasen.

Det lokale beskæftigelsesråd LBR har afsat 100.000 kroner til en analyse, der dels kan afdække behovet, og samtidig skal der holdes et visionsseminar, der kan skab retning og mål for arbejdet. Analysen skal styrke kommunens vidensgrundlaget om unge i alderen 15-30 år og belyse, hvem de unge er, og hvor de kommer fra.

”Jeg tror, de unge vil kunne få stor glæde af at mødes et sted, hvor de kan få hjælp og vejledning, men også hvor de får mulighed for at støtte op om hinanden. Det er jo ofte unge, der har den samme baggrund og de samme udfordringer, så jeg tror, at sådan et sted vil kunne være med til at løfte de unge”, siger næstformand i Det Lokale Beskæftigelsesråd og formand for 3F i Vojens, Keld Pedersen.

Jobcenter Haderslev har også drøftet idéen med Uddannelsesrådet. Rådets anbefaling er, at der arbejdes videre med idéen. Ungdomsrådet og Haderslev Erhvervsråd vil ligesom Uddannelsesrådet blive inddraget i det videre arbejde.

Når analysen og visionen for centret er færdigt, bliver den endelige beslutning om ungecentret taget.

Emneord: Børn og unge, Ledige, Haderslev Kommune
Haderslev Kommune på DenOffentlige.dk Haderslev Kommune
Aktivitet: Artikler: 85 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også