Odds banket helt i bund: Bookmakerne spår klart EU-nej

Mens meningsmålingerne stadig viser tæt løb, så er bookmakerne ikke længere i tvivl. Danskerne stemmer klart nej til afstemningen om EU-retsforbeholdet i dag.

Bookmakerne er ikke i tvivl her på valgdagen. Der bliver stemt nej ved dagens folkeafstemning om, hvorledes retsforbeholdet skal omdannes til en tilvalgsordning.

Det viser en gennemgang af bookmakernes odds, som onlinemediet BetXpert står bag.

- De seneste dage er indsatserne strømmet ind på nej-siden, så oddset nu er banket helt i bund. Vi er overraskede over, at nej-siden dominerer så voldsomt, siger Tonni Munk Jensen, oddssætter hos Nordicbet, til BetXpert.

For bare få dage siden forudså bookmakerne et tæt valg. Siden er oddset styrtdykket, så man lige nu får sølle 1,33 gange pengene igen for et dansk nej hos Nordicbet, mens et dansk ja giver odds 3. Samme billede ses hos både Danske Spil og Unibet.

Det store oddsfald skal primært tilskrives to faktorer.

- Det er en kombination af meningsmålingerne, som bliver ved at gå nej-sidens vej, og spillernes indsatser. Vores kunder bliver ved at spille på nej lige meget, hvor lavt oddset er. Det tyder på en meget stærk tro på nej, siger Tonni Munk Jensen til BetXpert.

Bookmakernes oddsfordeling svarer til, at der er omkring 70 procents sandsynlighed for et nej og kun 30 procent for et ja.

At bookmakerne priser så stor sandsynlighed for et nej ind i deres odds giver god mening, vurderer Frederik Georg Hjorth, valgforsker fra Københavns Universitet.

- Bookmakernes vurdering stemmer fint overens med meningsmålingerne. Man skal huske på, at selvom nej-siden kun fører knebent, så er det jo alle målinger, som lige nu peger på et nej, siger han til BetXpert.

En lav valgdeltagelse kan dog godt snyde bookmakerne.

- Valgdeltagelsen ser ud til at blive lav, og det vil ramme nej-siden hårdest. Og det tror jeg ikke, at hverken meningsmålinger eller bookmakere har taget nok højde for, siger Frederik Georg Hjorth.

Emneord: Folkeafstemning, Bookmakere, Odds
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 30.03.16 Velfærd
    Sådan vil Struer videre efter nej til sammenlægning

    Siden borgerne gav klar besked om selvstændighed har Struer forberedt flere strategiske indsatser, som skal bidrage til at sikre og udvikle kommunen i samspillet mellem en stærk organisation, et visionært byråd og de engagerede borgere, virksomheder og institutioner, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

  • 08.12.15 Politik
    Fusion afvist af vælgerne i Struer Kommune

    Et flertal i Struer Kommune har sagt nej til en sammenlægning med Holstebro Kommune og dermed bliver det politiske forslag om kommunesammenlægning ikke til virkelighed.