Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune har fundet ny chef for Familie- og Velfærdsafdelingen i Assens Kommune.
Lige nu læser andre
Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune har ansat den 58-årige Morten Madsen som chef for Familie- og Velfærdsafdelingen. Han er oprindeligt uddannet socialrådgiver og kommer fra en stilling som vicedirektør i Assens Kommune, hvor han er chef for Familie, Unge og Uddannelse.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Siden han blev uddannet som socialrådgiver for 30 år siden, har Morten Madsen det meste af tiden arbejdet med udsatte børn og unge enten som sagsbehandler, leder eller chef.
Læs også
– Morten skal med sin indsigt og tydelige kommunikation genskabe tillid og arbejdsglæde i Familie- og Velfærdsafdelingen. Det er der brug for, når familierne skal have den støtte, de har behov for, siger Poul Anthoniussen.
Morten Madsen glæder sig til at komme i gang med opgaven. – Økonomien er stram, men jeg tror på, vi til gavn for børnene, de unge og deres forældre kan få genetableret medarbejdernes tillid, stolthed og glæde over at arbejde i nogle komplekse og krævende funktionsområder, siger Morten Madsen, som lægger vægt på at være åben og inddragende i sin ledelsesstil. – Jeg vil være meget tilgængelig og mener, at tillid bliver skabt via samarbejde og gennemsigtighed, siger han. Morten Madsen er gift, har voksne børn og bor i Tarup i Odense. Karriere: 2014-2016 Vicedirektør, Familie, Unge og Uddannelse, Assens Kommune 2007-2014 Børn- og Familiechef, Assens Kommune 2003-2006 Børn- og Kulturchef, Tommerup Kommune 1999-2003 Distriktsleder, Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune 1997-1998 Afdelingsleder, Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune 1996-1997 Souschef, Handicapafdelingen, Fyns Amt 1992-1996 Fuldmægtig og gruppeleder, Odense Kommune 1986-1992 Socialrådgiver, Odense Kommune 1986-1986 Socialrådgiver, Silkeborg Kommune