Øg chancen for at få bevilliget et lån

Forbrugslån (lån uden sikkerhed) er bl.a. kendetegnet ved, at selve låneprocessen er hurtig og enkel. Man behøver som regel ikke give en udtømmende redegørelse for sine økonomiske forhold.

Afhængigt af lånets type og størrelse skal man dog afgive visse basisoplysninger til brug for en kreditvurdering i forbindelse med bevilling af lånet.

Overvejer man at optage et forbrugslån, er det naturligt at man stiller sig selv spørgsmål som f.eks.:

- Hvad skal der til for at jeg kan få godkendt et lån?

- Hvad kan forhindre mig i at få et lån godkendt?

- Kan jeg forbedre mine muligheder for at få et forbrugslån?

Der kan selvfølgelig melde sig mange andre spørgsmål. Spørgsmål der vedrører det enkelte lånetilbud kan besvares af lånudbyderen (se dennes hjemmeside). Kontakt om nødvendigt udbyderens kundeservice.

Spørgsmål der vedrører ens egne økonomiske forhold kan man forhåbentlig selv finde svarene på.

Spørgsmålene ovenfor drejer sig imidlertid om selve godkendelsesprocessen. Om den ønsker låneudbydere som regel kun at oplyse, at den er meget hurtig. Detaljerne i deres interne processer holder de af konkurrencehensyn tæt til kroppen (se også afsnittet "Kreditvurdering" nedenfor).

Derfor er det naturligvis vanskeligt at besvare disse spørgsmål i generelle vendinger, men de følgende betragtninger kan forhåbentlig kaste noget lys over området.

Lånemuligheder

Forbrugslån med ganske lave lånebeløb (typisk 100 - 5.000 kr.) og meget kort tilbagebetalingsfrist (op til 30 dage) kaldes gerne mikrolån eller SMS lån. Du kan læse mere om forskellige lån på den norske portal Billigeforbrukslån.no.

Kreditvurderingskravene i forbindelse med disse låntyper er ret basale. Blot man har en fast indkomst, vil man i langt de fleste tilfælde kunne få bevilget disse små og kortfristede lån.

"Gode gammeldags" forbrugslån (kontantlån med lånebeløb på et par tusind kr. og opefter samt afvikling med en fast månedlig ydelse over en kortere årrække) er en anden type lån, hvor kreditvurderingen er en smule mere omfattende.

Der findes en række andre lånemuligheder på markedet, f.eks. finansiering formidlet direkte af butik, kontokort og kreditkort. Langt størstedelen af disse lånemuligheder er i udgangspunktet finansieret af de samme udbydere som de ovennævnte kontantlån, og vilkårene for kreditvurdering er sammenlignelige.

Hvem kan låne?

Som udgangspunkt kan enhver med et CPR-nummer og en dansk adresse ansøge om et forbrugslån. Mange lånudbydere stiller krav om at ansøgere underskriver låneansøgninger elektronisk med NemID. Det giver en øget sikkerhed for begge parter.

Som det fremgår af afsnittet "Lånemuligheder" ovenfor, skal man dog opfylde visse krav til kreditværdighed for at kunne få bevilget et forbrugslån.

RKI

RKI (tidl. Riebers Kredit Information) er Danmarks førende register over såkaldt "dårlige betalere". De fleste finansieringsselskaber låner ganske enkelt ikke penge ud til RKI-registrerede ansøgere.

Enkelte lånudbydere tilbyder dog mindre lån (mikrolån) på trods af RKI-registrering, men låneomkostningerne er gerne forhøjede, idet de afspejler den øgede risiko ved at tilbyde lån til ansøgere, der er registreret som dårlige betalere.

Hvis man som RKI-registreret ønsker at optage et større forbrugslån, bør man som første skridt begynde at arbejde på at blive slettet i RKI. Der findes vejledninger om emnet flere steder på nettet.

Kreditvurdering

Kreditvurderingen er omdrejningspunktet i behandlingen af enhver låneansøgning. Det er lånudbyderens værktøj til at vurdere sandsynligheden for at man som låntager vil være i stand til at tilbagebetale lånet. Heri indgår en vurdering af risikoen for at man mister evnen til dette.

Kreditvurderingen er baseret på de informationer, man som ansøger bliver bedt om at levere (lønsedler, årsopgørelse, rådighedsbeløb, forbrugslån hos andre långivere osv.)

Derudover indgår forskellige elementer af lånudbyderens interne praksis og forretningsregler, som i sagens natur er fortrolig information. De forskellige lånudbydere konkurrerer livligt om markedsandele, og afslører naturligvis ikke detaljerne i deres interne arbejdsprocesser.

Lånudbyderne differentierer sig bl.a. på deres risikovillighed, og der vil naturligt nok være forskelle i kredit- og risikovurdering udbyderne imellem.

Andre forhold

Det er stort set umuligt for en udenforstående at vide med sikkerhed hvilke andre forhold (ud over tørre tal) der "tæller" i en kreditvurdering. Lånudbydere giver generelt ingen begrundelser for afslag på låneansøgninger, og det er rimeligt at antage, at der sker en løbende justering af vurderingsparametrene.

Det er derfor også vanskeligt at komme med særlig specifikke anvisninger på dette område, men nogle generelle råd og tips er der bestemt mulighed for at stille op.

Orden og overskuelighed i økonomien

Det er altid en god ide at have orden i økonomien. I forbindelse med ansøgning om et forbrugslån er det en rigtig god ide. Hvis man ansøger om et lån med to-tre gamle lån "i bagagen", vil det naturligvis påvirke ens rådighedsbeløb og dermed risikovurderingen i negativ retning.

Hvis man har to eller flere gamle forbrugslån, kan det være en ide at undersøge muligheden for en sammenlægning til ét lån. Det vil alt andet lige forøge ens muligheder for at optage et nyt forbrugslån, og måske kan man oven i købet opnå en besparelse ved kun at have ét lån.

Ryd op!

Det lyder måske umiddelbart som en billig replik, men enkel økonomi fremstår alt and lige som en velplejet økonomi. En rodebutik med en masse hængepartier (f.eks. inaktive konti, udløbne betalingsaftaler og andet "snavs i krogene") kan give anledning til mistillid og tillægsspørgsmål. Man gør sig selv en tjeneste ved at give sin økonomi et hurtigt servicetjek, inden man sender en låneansøgning.

Indtægt

En fast og regelmæssig indtægt er et godt skridt på vejen til at få bevilget et forbrugslån. Varierende/uregelmæssig indtægt (f.eks. honorarer) tæller også, men kræver muligvis yderligere dokumentation.

Jo højere indtægt man kan dokumentere, jo mere gunstig vil ens kreditvurdering naturligvis være. Hvis lav indkomst er en begrænsende faktor, kan man evt. undersøge muligheden for at blive overført til en højere lønnet funktion (f.eks. nathold) i samme virksomhed.

En mere radikal plan kan være at søge andet arbejde (ny arbejdsgiver) til en højere løn. Dette kan dog ikke ubetinget anbefales, idet ansættelsens varighed (dvs. evnen til at beholde et job, mindre risiko for opsigelse) også kan have indflydelse på kreditvurderingen.

Rådighedsbeløb

Et højt rådighedsbeløb er gunstigt for kreditvurderingen. Hvis man har mulighed for at øge sit rådighedsbeløb (f.eks. ved at skære nogle faste udgifter ned/væk), vil det forbedre ens kreditvurdering og øge mulighederne for at få bevilget et forbrugslån.

Kommercielt indhold på DenOffentlige.dk DenOffentlige er et uafhængigt og samskabt medie. ...
Aktivitet: Artikler: 27

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: