Økonom: Dansk økonomi er langsomt på vej ud af krisen

Det lysner for Danmarks økonomi. Industrien er mest optimistisk, mens byggeriet ser noget mørkere på fremtiden

Langsomt, men sikkert, ser det nu ud til, at den økonomiske krise i Danmark letter.

Danmarks Statistik har fredag offentliggjort tal for erhvervstilliden i Danmark, og generelt tegner dagens tal et billede af et erhvervsliv i fremgang.

I september steg erhvervstilliden således både i industrien og serviceerhvervene ganske kraftigt. I industrien steg konjunkturbarometeret fra to til seks, og det er det højeste niveau i over et år.

- Bedringen i industrien skal ses i lyset af den økonomiske bedring, som vi har set på vores vigtigste eksportmarkeder i Europa.

- Det er særligt produktionsforventninger, som steg, mens ordresituationen ikke blev forbedret, siger cheføkonom Steen Bocian, Danske Bank, i en kommentar.

Produktionsforventningerne er generelt svingende, men trods det er der fremgang.

Månedstal er dog behæftet med en stor grad af usikkerhed.

- Man skal derfor ikke finde den store klaphat frem udelukkende som følge af dagens tal, siger makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen, Sydbank.

- Samlet er dagens tal dog endnu et vidnesbyrd om, at bunden kan være nået for dansk økonomi, og at væksten er på vej tilbage, siger han i en kommentar.

Det er ikke kun industrien, som ser lysere på fremtiden. Også i serviceerhvervene og detailsalget er der stigende optimisme.

Ifølge Danmarks Statistik forventer virksomheder, der repræsenterer 20 procent af beskæftigelsen, at omsætningen vil øges over de kommende tre måneder, mens otte procent forventer, at den vil falde.

Konjunkturbarometret er steget til fire fra minus en i august.

- Det ser ud til, at det især er stigende optimisme omkring den fremtidige omsætning, som har fået serviceerhvervene til at se positivt på fremtiden, siger økonom Jens Nærvig Pedersen, Danske Bank, i en kommentar.

Optimismen strækker sig heller ikke ind i byggeriet endnu.

Ifølge Danmarks Statistik er indikatoren minus 16 mod minus 15 i august.

Niveauet for konjunkturindikatoren har ligget på et relativt stabilt niveau siden 2011.

- Det sker på trods tiltag fra regeringens siden om BoligJobplan, som, vi ellers kunne forvente, ville sparke lidt gang i aktiviteten. Men vi må konstatere med dagens tal, at vi fortsat mangler at se effekten, siger cheføkonom Ulrikke Ekelund, BRFkredit.

Hun mener, at der formentlig vil gå nogen tid, før man vil se en spirende optimisme.

/ritzau/

 

Emneord: Økonomi, Konjunktur, Konjunkturbarometer, Erhvervstillid, Dansk Statistik
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 01.04.20 Politik
    Nationalbanken: Coronavirus betyder stor men midlertidig nedgang i dansk økonomi

    Højkonjunkturen i dansk økonomi har fået en brat ende i begyndelsen af 2020. Udbruddet af coronavirus og de tiltag, der er foretaget for at inddæmme den, har betydet en kraftig nedgang i den økonomiske aktivitet. Nationalbanken har i en analyse opstillet tre scenarier, som viser, hvor hårdt den økonomiske aktivitet i Danmark kan blive ramt. Der er exceptionelt stor usikkerhed forbundet med disse scenarier.

  • 26.02.20 Kommunalt
    Ny analyse om kommunernes styring af specialundervisningsområdet

    En ny analyse viser, at kommunerne har indrettet deres styring af specialundervisningsområdet på forskellige måder. Eksempelvis er der forskel på, i hvor høj grad den enkelte skole skal betale, når en elev henvises til specialundervisning.

  • 27.08.13 Politik
    Forslag til finanslov: Danmark i vækst og balance

    Regeringen fortsætter de massive investeringer i job til danskerne i forslaget til finanslov for 2014. Den samlede finanspolitik i 2014 forventes således at understøtte den private beskæftigelse med 15.000 personer næste år, og aktiviteten bliver knap ½ pct. BNP højere, end den ellers ville være. De offentlige investeringer udgør 44 mia. kroner i 2014, og øges således med knap 3 mia. kroner i forhold til 2013.

  • 13.06.13 Politik
    Aftale om kommunernes økonomi for 2014

    Regeringen har i dag indgået aftale med KL om kommunernes økonomi for 2014. Med aftalen sikres rammerne for den kommunale service.

  • 04.06.13 Politik
    Aftale om regionernes økonomi for 2014

    Regeringen har i dag indgået aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 2014. Med aftalen sikres rammer for fortsat udvikling af sundhedsvæsenet.