Opsvinget banker på døren, mens det offentlige underskud vokser.
Det er i hovedtræk det, der kan hives ud af tallene for de offentlige finanser i 2014, som Danmarks Statistik har offentliggjort.
Tallene viser, at der sidste år var et overskud på de offentlige finanser på 1,2 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Men overskuddet skyldtes alene den såkaldte pensionsfinte, forklarer Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
- Uden dette tekniske geværgreb havde vi haft et solidt underskud på den offentlige sektors saldo, konstaterer han i en skriftlig kommentar.
I kroner var overskuddet på 23,9 milliarder kroner. Det skal sammenholdes med, at de ekstraordinære indtægter fra fremrykket beskatning af kapitalpension var på 50,6 milliarder kroner.
- Det illustrerer tydeligt, at der alene var tale om et overskud på overfladen. Reelt var der et solidt underskud på næsten 27 milliarder kroner, siger Steen Bocian.
Samme melding kommer fra Sydbanks makroøkonom, Peter Bojsen Jakobsen.
Han nævner, at renses de offentlige finanser for indtægterne fra pensionsfinten, ville der i 2014 have været en underskud på cirka 1,8 procent af BNP.
- Kigger vi en smule ud i fremtiden, er der udsigt til, at det offentlige underskud vil vokse over de kommende år, siger Peter Bojsen Jakobsen i en skriftlig kommentar.
- Det skyldes hovedsageligt, at indtægterne fra pensionsfinten helt forsvinder i 2016, hvor der er udsigt til et underskud på 2,6 procent af BNP, og underskuddet balancerer dermed på grænsen til de af EU tilladte 3,0 procent af BNP.
Ifølge makroøkonomen kan det i en tid, hvor opsvinget banker på døren til dansk økonomi, være svært at retfærdiggøre, at finanspolitikken udfordrer de grænser, man har sat for den.
- Vi vurderer derfor, at finanspolitikken bør strammes for 2016.
- Hvis man både har pæn økonomisk vækst og underskud på de offentlige finanser, er det tid til at korrigere finanspolitikken, ellers styrer man på lang sigt mod afgrunden, lyder det fra Peter Bojsen Jakobsen.
