Fortalerne for kønsopdelte lønstatistikker har fremhævet, at gennemsigtighed i forskellen på lønningerne reducerer løn-uligheden, mens modstanderne mener, at det er besværligt og dyrt for virksomhederne at skulle udarbejde disse data, at det udfordrer den fortrolighed om løn, som medarbejderne har krav på og at virkningen af disse statistikker i øvrigt er uklar og i værste fald ikke eksisterende.
Jo, kønsopdelte lister virker
Men tvivlen om virkningen kan nu tages af bordet, for kønsopdelte lønstatistikker reducerer faktisk løn-gabet, siger forskere i økonomi,
som har undersøgt effekten af 2006-reglerne. Forskerne analyserede løn-data i perioden fra 2003 til og med 2008 og sammenholdt lønudviklingen i samtlige danske virksomheder med 35-50 satte med virksomheder med 25-34 ansatte. Altså virksomheder som lige præcis ikke var omfattet af de nye regler.
I analysen dokumenterer forskerne, at lønforskellen er reduceret med 7 procent i de virksomheder, som er omfattet af de nye regler blev indført. En effekt, der primært kommer af, at mænds løn er steget mindre end kvindernes i perioden siden 2006, hvor reglerne om løngennemsigtighed blev indført.
- Nu behøver vi ikke længere diskutere, om løngennemsigtighed har en effekt eller ej. Det har det. Og selvom en reduktion i løn-gabet på 7 procent måske ikke lyder af så meget, så er det faktisk ganske markant, når man tager i betragtning, at det i virkeligheden er et begrænset antal virksomheder, som er omfattet af reglerne og at effekten er sket på bare 2 år efter loven om kønsbaseret lønstatistik trådte i kraft, siger professor i økonomi Morten Bennedsen fra Københavns Universitets Økonomiske Institut.
Løngabet reduceret med 7 procent
Da de nye regler trådte i kraft betalte de danske virksomheder med 35-50 ansatte i gennemsnit deres mandlige ansatte 18,9 % mere i løn end kvinder i tilsvarende stillinger. Forskerne sikrede sig, at forskellen i løn ikke skyldtes forskelle i demografi, anciennitet, ansvar, jobfunktioner eller lignende.