Offentligt ansatte kan sagtens ende i konflikt

På 40 år har der været otte konflikter ved forhandlingerne om nye overenskomster for offentligt ansatte. Regeringen har stoppet konflikterne fire gange og gør det sikkert igen, hvis der bliver konflikt i år, vurderer forsker.

Hvad skal lønnen være, og hvad med ferie, barsel og efteruddannelse?

Det er nogle af de spørgsmål, forhandlerne for langt over en halv million offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten i disse uger forsøger at blive enige om. Opvarmningen til forhandlingerne har været præget af to ting.

På den ene side er den økonomiske krise ikke forbi, og det har fået både arbejdsgivere og organisationer til at nedtone forventningerne. De offentligt ansatte skal heller ikke denne gang regne med store lønstigninger, har det lydt fra både forbund og arbejdsgivere.

Det andet store tema har været arbejdsgivernes bastante krav om at ændre reglerne for arbejdstid for blandt andre lærerne. Især det sidste krav øger risikoen for, at forhandlingerne kan ende med en konflikt med strejke og lockout.

Det vurderer Mikkel Mailand, forskningsleder og ph.d. ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstuder (FAOS) på Københavns Universitet.

Han peger på, at risikoen for konflikt skyldes spørgsmålet om, hvorvidt lærerne skal have en central arbejdstidsaftale.

Der findes allerede regler på området, og det vil arbejdsgiverne lave om på. KL, Finansministeriet og regionerne har koordineret deres udspil og været skarpe i udmeldingerne om, at den centrale arbejdstidsaftale skal afskaffes.

Strejker og lockout er ikke sjældne
Konflikter på det offentlige arbejdsmarked hører på ingen måde til sjældenhederne. Et blik i historiebøgerne viser, at overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er endt i en eller anden form for konflikt otte gange siden Tjenestemandsreformen i 1969. Det viser en oversigt fra FAOS.

1969: Intet indgreb

Første konflikt var i 1969, hvor en række organisationer for akademikere gik i konflikt for at beskytte muligheden for at blive ansat efter overenskomst frem for at være ansat som tjenestemand. Ansættelse som tjenestemand giver medarbejderne andre vilkår end overenskomstansatte. Tjenestemænd må blandt andet ikke strejke.

1973: Intet indgreb
Et par år efter strejkede Dansk Sygeplejeråd sammen med blandt andre jordemødre, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Kravet ved forhandlingerne var markante lønstigninger. Strejken endte med et forlig 19. januar, hvor blandt andet de laveste løntrin blev fjernet.

1979: VA-regeringen stopper konflikten
I 1979 lykkedes det heller ikke arbejdsgivere og organisationer at blive enige, så den stod igen på strejker. Det hele endte med et politisk indgreb i løbet af foråret af regeringen, der dengang bestod af Socialdemokraterne og Venstre. Det førte til nye protester, hvor mange offentligt ansatte gik til såkaldte tretimersmøder. Tjenestemænd deltog også i møderne. Det betød, at der nu blev oprettet en Tjenestemandsret til at tage sig af den slags sager.

1981: Ikke noget indgreb
To år senere var det Dansk Socialrådgiverforenings tur til at strejke. Det gjorde de blandt andet for at beholde et særligt tillæg. Arbejdsgiverne svarede igen med lockout. Konflikten drænede kassen hos forbundet og endte med, at socialrådgiverne i august måtte sige ja til arbejdsgivernes betingelser.

1985: Schlüter-regeringen (CVDQ) griber ind
I 1985 stod den på storkonflikt i Danmark. Det var egentlig LO på den ene side og Dansk Arbejdsgiverforening på den anden, der ikke kunne blive enige og sendte det private arbejdsmarked i konflikt. Regeringen greb ind med et lovforslag, der også dækkede det offentlige arbejdsmarked. Det førte til store protester i form af både strejker og demonstrationer.

1995: Nyrup-regeringen (SBD) griber ind
I 10 år var der ro på det offentlige arbejdsmarked. I 1995 var freden forbi, da sygeplejerskerne røg i konflikt med både strejke og lockout. Midt i forløbet var Dansk Sygeplejeråd og laboranterne trådt ud af de fælles forhandlinger i KTO-samarbejdet. De satsede på at få et bedre resultat selv. Det endte i en lang konflikt med kommuner og de daværende amter. Folketinget greb ind, før KL's varslede lockout optrappede konflikten.

1999: Nyrup-regeringen (AB) griber ind
I 1999 var Dansk Sygeplejeråd og 10 andre organisationer sammen om at forhandle i det nye Sundhedskartellet. De stemte nej til et samlet forlig, og det endte med en konflikt, som Folketinget stoppede med et politisk indgreb efter en uge. Lærerne stemte også nej. Her blev en konflikt dog undgået, da Forligsinstitutionen hjalp med at finde et kompromis, et flertal blandt lærerne kunne stemme ja til.

2008: Konflikten fortsætter i lang tid uden indgreb.
Den seneste konflikt på det danske arbejdsmarked var i 2008. På det tidspunkt var den samlede økonomi endnu ikke sendt i knæ. Året før var der aftalt store lønstigninger på det private arbejdsmarked, og der var nu forventninger om gode aftaler blandt de offentligt ansattes organisationer. Det førte til, at Sundhedskartellet, BUPL og FOA røg i konflikt med arbejdsgiverne efter krav om lønstigninger i den kommende periode på 15 procent. Strejken fortsatte i lang tid og endte ikke med et politisk indgreb.

2013?
Det er endnu uvist, om årets forhandlinger bryder sammen, men skulle det denne gang ende i en konflikt, så får den nok ikke lov at fortsætte særlig længe, vurderer Mikkel Mailand.

"Der er nogle samfundsmæssige hensyn, der taler for et hurtigt indgreb, hvis vi ser en konflikt på lærerområdet," siger han og peger på, at en konflikt vil gå ud over en masse eksamener.

"På den måde kan man sige, at begge parter har en interesse i at få løst opgaven inden da. Det er helt sikkert en mulighed, at forhandlerne må en tur forbi Forligsinstitutionen for at få hjælp til at enes," tilføjer Mikkel Mailand.

Forhandlingerne er stadig i gang og skal efter planen være færdige i slutningen af februar. Overenskomsterne udløber 1. april.

Følg OK13 på ftf.dk

Er du OK? Følg FTF og LO's fælles indsats om overenskomster og faglige fællesskaber

FTF/Jesper Egelund 

Emneord: Strejke, Arbejdsmarked, Fagbevægelse, FTF, Bente Sorgenfrey, Offentligt ansatte, Overenskomster, Forhandlinger
FTF på DenOffentlige.dk FTF er 450.000 danskere...
Aktivitet: Artikler: 86 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også