OK-Hjemmet Lotte's svar på henvendelse fra pårørende

Ledelse

22/08/2014 06:00

Nick Allentoft

Her er svaret på henvendelsen fra pårørende til beboerne på plejehjemmet Lotte.

Til de pårørende på

OK-Hjemmet Lotte

                                                                                                                 Frederiksberg 12. februar 2014

                                                                                                                   sagsnr. (slettet af redaktionen)

Bestyrelsen i OK-Fonden har modtaget et brev hvori der udtrykkes bekymring for hverdagen på Lotte. 

Brevet er underskrevet af en række navngivne pårørende. 

Læs alt om Lotte-sagen

Ud over brevet, har vi modtaget en række mails, hvor andre pårørende udtrykker støtte til indholdet af brevet. 

Vi har i bestyrelsen drøftet indholdet af brevet og vil gerne komme med følgende tilbagemelding. 

Vi står over for en flytning. Af hensyn til beboerne, er det vores ønske at alle ressourcer sættes ind på at gennemføre flytningen til det nye Lotte så veltilrettelagt som muligt. 

Vi afholder derfor nyt pårørende møde den 4. marts 2014 kl. 17.00

Fremtiden for Lotte

På seneste møde med de pårørende på Lotte deltog adm. direktør Paul Erik Weidemann. Der blev rammen for driften af det fremtidige Lotte gennemgået. 

Det blev aftalt, a tder skulle holdes et nyt dialogmøde med de pårørende, hvor den almindelige dagligdag skulle drøftes og tilrettelægges mere detaljeret. Dette i forhold til en forventningsjustering omkring den almindelige hverdag, aktiviteter, samarbejdet med de pårørende, frivillige, afvikling af ferier, højtider m.v.

Charlotte Andreasen gav udtryk for sit klare fokus på beboerne, og er klar til at fremlægge sine visioner for Lotte - med baggrund i den nye økonomiske og kontraktlige ramme. 

I gav på mødet helt klart udtryk for, at I gerne ville afvente dette, til vi var flyttet til de nye rammer på Borgmester Fishers Vej.

Den beslutning holder vi fast i, og tager fat på drøftelsen af de emner i har beskrevet i brevet af 9. februar.

Vi ser frem til, at afklare jeres forventninger - og få fastlagt hvad der kan realiseres inden for den ramme vi har - og hvad der skal skabes andre løsninger omkring. 

Ændring i medarbejdergruppen

Vi oplyste på det seneste møde, at den nye økonomiske ramme ville medføre ændringer i medarbejdersammensætningen. 2 medarbejdere er gået i uddannelse og 3 medarbejdere afskediget.

Herudover har bestyrelsen måtte indgå en fratrædelsesaftale med Annemarie XX (efternavn slettet af redaktionen), hvilken er omfattet af tavshedspligt, og som der er informeret om i separat brev. 

Måltiderne

På mødet drøftede vi måltiderne som helt sikkert skal finde sit nye leje. OK-Fonden driver en række plejehjem på Frederiksberg, og er helt bekendt med en kvalitetsstandard der er omkring måltiderne. 

Der hvor vi skal finde nye løsningsmodeller, er ved gæstemåltider, hvor familien har ønske om at spise med, og hvor der stilles krav til langt flere ressourcer end der er plads til i de nye kontraktlige rammer. 

Et emne som vi talte om på mødet, og hvor vi den 4. marts må sætte nye aftaler i stand. 

Vi glæder os til, at tale om hvordan vi kan få det maksimale ud af de køkken som OK-Fonden har etableret, og som vi forventer fortsat kan give alle på Lotte fantastiske madoplevelser.

En kvalitet som vi lægger stor vægt på, og som betyder at der i dag er egne køkkener på alle de plejehjem som OK-Fonden driver. 

Den faglige pleje

Ingen skal være det mindste i tvivl om at medarbejderne på Lotte har fokus på fagligheden omkring plejen. Vi tager den form for kritik meget alvorligt, men kan ikke agere på et generelt udsagn om fejlbehandling, overmedicinering m.v.

Som enkeltpesoner beder vi jer derfor snarest henvende jer direkte til Charlotte Andreasen, for herigennem at sikre at der er entydighed om plejen på netop jeres pårørende. 

Vi følger op på denne dialog ved først kommende møde i bestyrelsen.

Kopi af dette brev til Frederiksberg Kommune

Det er afgørende for os, at der er åbenhed om den dialog og proces vi for tiden har på Lotte, og vi fremsender derfor en kopi af såvel Jeres brev som dette svar til Frederiksberg Kommune til orientering. 

                                                  Med venlig hilsen

                                     Bestyrelsen på OK-Hjemmet Lotte

 

                   Michael Brostrøm                             Paul Erik Weidemann

                      Formand                                          Adm. direktør

Mest Læste

Annonce