Omskæringsforbud for raske drenge ryger i Folketinget

Det har i årevis været forbudt at omskære kvinder. Nu kommer et borgerforslag i Folketinget med forbud om at omskære drengebørn. Der er stor tvivl om udfaldet.

Et borgerforslag om indførelse af 18 år som mindstealder for omskæring af raske børn har opnået det nødvendige antal støtter og er derfor klar til behandling i Folketinget.

Det er en realitet fredag morgen, hvor tælleren, der holder styr på antallet af støtter, passerede 50.000.

Dermed skal forslaget tages op i Folketinget og sendes til afstemning.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Det er medlemmer af foreningen Intact Denmark, der har stillet forslaget. Foreningen arbejder for børns ret til at bestemme over egen krop.

- Vi er rigtigt glade, men det er nu, det store arbejde for alvor går i gang. Det her er jo bare et vigtigt, men lille skridt på vejen, siger Lena Nyhus, der er forkvinde for Intact Denmark.

Forslaget blev stillet 1. februar, og det har altså taget fire måneder at nå det påkrævede antal støtter.

- Vi troede, at det ville gå stærkere at få de 50.000 stemmer hjem.

- Men fordi forslaget har været omtalt så meget, har mange haft den opfattelse, at det allerede havde samlet tilstrækkeligt med støtter, siger forkvinden.

Flere af Folketingets partier har udtrykt betænkeligheder ved at begrænse mulighederne for at omskære børn.

Blandt andet er der bekymring for, hvordan andre lande - særligt muslimske - vil reagere, hvis det bliver vedtaget.

Flere politikere har desuden kritiseret, at forslaget samtidig vil åbne for omskæring af kvinder over 18 år i et forsøg på at ligestille mænd og kvinder.

Også Det Jødiske Samfund har protesteret mod forslaget med henvisning til, at det er en vigtig del af jødedommen, som har været praktiseret i Danmark i 400 år. 

Derfor er Lena Nyhus også klar over, at det går op ad bakke herfra.

- Vi er enige med et flertal i befolkningen og i Folketinget i, at omskæring af raske børn er noget skidt. Vi mangler bare at få opbakning til et forbud.

- Men når der er tale om så gammel og betydende en tradition, så er det nødvendigt med en massiv oplysningsindsats i forbindelse med forslaget, og det håber jeg, at Folketinget vil være garant for, siger hun. 

Folketingets Administration skriver i bemærkningerne til forslaget, at det muligvis kan være i strid med Grundlovens paragraf 67, der omhandler religionsfrihed.

Det vil blive vurderet nærmere, inden forslaget behandles i Folketinget.

Der er tredje gang, at et borgerforslag når de krævede 50.000 stemmer, siden ordningen blev indført i begyndelsen af året.

Det har i øvrigt været forbudt at omskære kvinder i Danmark siden 2003.

/ritzau

 

Emneord: Omskæring, Omskæring af drengebørn, 010618, Religionsfrihed
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 24.06.20 Velfærd
    Sundhedsplejersker forbedrer flygtningefamiliers integration

    Hvis flygtningefamilier bliver taget ved hånden i deres første tid i Danmark og får hjælp til at bygge bro til det danske samfund, bliver de nemmere en del af fællesskabet, viser analyse af stort projekt.

  • 15.06.20 Velfærd
    Tilsyn i daginstitutioner halter gevaldigt

    I knap hver tredje børnehave og vuggestue ses der slet ikke på børnene, når der laves tilsyn. I forvejen sker tilsynet i tre ud af fire institutioner kun én gang årligt eller sjældnere, viser undersøgelse for FOA.

  • 12.06.20 Velfærd
    Andelen af pædagogiske assistenter i børnehaver skal firdobles

    Flere end hver tredje ansatte i børnehaver og vuggestuer bør være faglærte pædagogiske assistenter, når minimumsnormeringerne indfases, mener FOA. En af de kommuner, som i forvejen går målrettet efter flere pædagogiske assistenter, er Lolland.

  • 12.06.20 Velfærd
    Tusindvis af medarbejdere får ret til fuld tid

    Er man medarbejder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København og ønsker at arbejde på fuld tid, så skal det også kunne lade sig gøre. Det mener sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling. Et nyt tiltag giver derfor fra 1. september alle medarbejdere, der arbejder på deltid i forvaltningen, ret til at gå op i tid.

  • 01.06.18 Politik
    Åbent brev fra Mette Frederiksen til offentligt ansatte og ledere

    Med et åbent brev fremlægger Socialdemokratiet i dag en ny vision for den offentlige sektor. Den omhandler en selvstyre-reform med syv tiltag, der skal løse fem centrale udfordringer. Læs mere her.