Omstridt finansminister går af trods grækernes nej til EU

Yanis Varoufakis træder tilbage som finansminister til trods for vælgernes opbakning til regeringens linje. Det græske nej hyldes så langt væk som i Argentina, der har samme gældshistorie.

Grækenlands finansminister, Yanis Varoufakis, træder tilbage. Det har han meddelt mandag morgen på sin blog, hvor økonomiprofessoren ofte udlægger situationen i Grækenland fra sit eget synspunkt.
 
Det sker for at hjælpe forhandlingerne med de internationale kreditorer på gled, lyder det.
 
Hans tilbagetrædelse kommer selv om et flertal af de græske vælgere søndag fulgte den græske regerings anbefaling og afviste de internationale långiveres krav til flere reformer og besparelser til gengæld for endnu flere penge til den græske økonomi, der er presset helt i bund.
 
Han mere end antyder, at det skyldes samarbejdsvanskeligheder mellem ham personligt og eurogruppen, der består af de 19 eurolandes finansministre. AFP skriver, at det kan ses som en indrømmelse fra græsk side efter den rungende sejr i den historiske folkeafstemning.
 
- Kort efter annonceringen af folkeafstemningens resultater blev jeg gjort opmærksom på en vis præference blandt nogle af eurogruppens deltagere og diverse samarbejdspartnere omkring mit "fravær" fra dens møder.
 
- Det er en idé, som premierministeren (Alexis Tsipras red.) vurderede var potentiel nyttig for ham med henblik på at indgå en aftale. Af denne grund forlader jeg Finansministeriet i dag, skriver Yanis Varoufakis.
 
Inden afstemningen havde Varoufakis sagt, at han ville træde tilbage, såfremt vælgerne gik imod regeringens anbefaling. 
 
Varoufakis har sammen med premierminister Alexis Tsipras stået i spidsen for den græske regerings forhandlinger med landets internationale kreditorer de seneste måneder. Den græske finansminister har været en omdiskuteret herre blandt de internationale kreditorer i mødelokalerne i Bruxelles, EU's maskinrum.
 
Deres forhold kan i bedste fald beskrives som køligt, og det gavnede givetvis ikke situationen, da finansministeren i et interview kaldte behandlingen af Grækenland for "terrorisme". Behandlingen sker, ifølge ham, for at skræmme den græske befolkning til at acceptere flere reformer og besparelser.
 
- Jeg vil bære kreditorernes afsky med stolthed, skriver han videre på sin blog.
 
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den franske præsident, François Hollande, mødes mandag i Paris for at vurdere betydningen af det græske nej til EU's sparekrav, hvilket den græske regering ser som opbakning til dens kurs. EU-præsident Donald Tusk har indkaldt til et ekstraordinært møde blandt eurozonens medlemmer tirsdag.
 
Argentinas præsident hylder græsk nej til kreditorer
Mens de globale finansmarkeder skælver efter søndagens nej ved den græske folkeafstemning, hilser Argentinas præsident resultatet af afstemningen velkommen.
 
- En rungende sejr for demokrati og værdighed, skriver præsident Cristina Fernandez på Twitter ifølge Reuters.
 
Lighederne mellem de to lande er store. Argentina var statsbankerot i 2002 og nægtede at betale sin gæld. Landets valuta blev devalueret og bruttonationalproduktet blev reduceret med en femtedel.
 
Argentina kom på fode igen, økonomien blomstrede, men i fjor var landet igen på randen af en konkurs efter en konflikt med to amerikanske hedgefonde. Fondene, som Cristina Fernandez for øvrigt betegner som "gribbe", krævede deres tilgodehavende tilbage. Flere kreditorer forsøger fortsat gennem søgsmål at få Argentina til at indfri den gæld, som landet ikke magtede at betale for 13 år siden.
 
- Vi argentinere ved, hvad det drejer sig om. Vi håber, at Europa og dets ledere forstår meldingen om, at du ikke kan tvinge nogen til at underskrive deres egen dødsdom, skriver Fernandez.
 
Et flertal af de græske vælgere afviste ved søndagens afstemning et forslag fra landets kreditorer, og det har ifølge analytikere øget risikoen for, at Grækenland må forlade eurozonen og har kurs mod et økonomisk tilbageslag.
 
61 procent af vælgerne sagde nej til flere nedskæringer og besparelser.
 
Finansmarkederne er præget af nervøsitet mandag på grund af usikkerheden om Grækenlands fremtid i eurozonen. I Asien falder aktiekurserne på de vigtige børser i Tokyo og Hongkong.
 
/ritzau/Reuters
Emneord: Grækenland, Udland, Den Europæiske Centralbank, Eurolande, Statsgæld
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 20.03.17 Politik
    Danmark uden gæld i udenlandsk valuta for første gang siden 1834

    Mandag den 20. marts afdrager Danmark sit sidste lån i udenlandsk valuta. Afviklingen af lånet på 1,5 milliarder US dollar betyder, at den danske stat ikke længere har gæld i andre valutaer end danske kroner. Det er første gang i mindst 183 år.