Opfordring: Sæt madspild på skoleskemaet

Med Nationalt Videncenter om Madspild har særligt skoleområdet fået en vidensbank, som leverer værdifuldt materiale til undervisningen. Brug den, så videncenteret får en fremtid, lyder opfordringen i dette indlæg.

Gennem snart 10 år er fokus på madspild vokset fra næsten intet til noget, som både politikerne, medierne og erhvervslivet flittigt nævner og går op i. Både EU og FN har fået madspild på dagsordenen – og i Danmark bruger supermarkeder fokus på madspild som et konkurrenceparameter, og fødevaresektoren skaber vækst gennem bedre udnyttelse af fødevarerne.


Danske forbrugere er efterhånden godt med. Ifølge den seneste undersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for Stop Spild Af Mad går kampen mod madspild i den rigtige retning. 

Op mod halvdelen af danskerne (44,5%) siger, at deres husstand har større fokus på madspild i dag end for 1 år siden. Det er især de yngre danskere (i alderen 16 til 29 år), folk med videregående uddannelser, kvinder samt nordjyder, der ifølge undersøgelsen er optaget af indsatsen mod madspild. 49,9% af danskere har fortsat det samme fokus på madspild i dag som for 1 år siden. Beskedne 2,5% svarer, at de slet ikke har fokus på madspild - og kun 0,3% har mindre fokus på madspild i dag end for 1 år siden.

 

Sulten efter viden

Unge er sultne efter at få større viden om madspild – og flere skoler, gymnasier og videregående uddannelser sætter madspild på skoleskemaet. Den gratis undervisningskampagne til folkeskolernes ældste klasser StopMadspild.dk, som er igangsat af organisationen Stop Spild Af Mad og støttet af Miljøstyrelsen, er downloadet over 4.900 gange. På YouTube, dukker der jævnligt videoer om madspild op, som er fremstillet af dygtige skole- og gymnasieelever.

Den efterhånden omfattende mængde af viden om madspild kan dog være en uigennemskuelig skov af informationer, især da der ofte forekommer data, tal og rapporter, som måler madspild på forskellige måder.

 

Viden om madspild samlet ét sted

Derfor har organisationen Stop Spild Af Mad med støtte fra Metro-Schrøder Fonden i august 2016 lanceret Nationalt Videncenter om Madspild. Videncentret har til formål at samle data, informationer, fakta og initiativer om madspild ét sted.

Nationalt Videncenter om Madspild er Nordens første virtuelle videncenter, hvor studerende, undervisere, journalister, madspildsinteresserede og almindelige borgere kan gå ind på videncentrets hjemmeside madspild.dk og indhente viden og data om madspild samt blive klogere på danske og internationale initiativer indenfor forebyggelse og reduktion af madspild.

I år har organisationen Stop Spild Af Mad og konsulenthuset PlanMiljø fået støtte fra Miljøstyrelsen til at undersøge, hvordan Nationalt Videncenter om Madspild kan blive levedygtig, så videncentrets arbejde i det lange løb ikke skal være afhængig af frivillige ildsjæle. Viden, som skal indsluses i Nationalt Videncenter om Madspild, skal kvalitetssikres, så videncentret kun formidler troværdig viden og fakta om madspild.

Allerede i dag bruger mange journalister, studerende, undervisere og almindelige madspildsinteresserede borgere de mange informationer fra Nationalt Videncenter om Madspild. Derfor opfordrer vi flere skoler, gymnasier og videregående uddannelser til aktivt at bruge de mange informationer fra videncentrets hjemmeside madspild.dk, når madspild er på skemaet.

Børn og unge er fremtidens forbrugere – og får de lært fra en tidlig alder om at behandle maden med respekt, vil dette også påvirke dem til at træffe flere bæredygtige valg i deres voksne liv.

 
Emneord: Stop spild af mad, Selina Juul, PlanMiljø, Nationalt Videncenter for Madspild
Stop Spild af Mad på DenOffentlige.dk Stop Spild Af Mad er Danmarks største bevægelse mod madspild. Stop Spild Af Mad er en non-profit, frivillig forbrugerbevægelse, som kæmper mod madspild og siden 2008 har medvirket til at bringe m...
Aktivitet: Artikler: 13 | Kompetenceområder: 12

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 14.01.21 Bæredygtighed
    EU bør forbyde gruppe af problematiske stoffer

    Som den første industriorganisation støtter DI, at EU forbyder grupper af kemiske stoffer, hvis de er skadelige for mennesker og miljø. I dag bliver stofferne vurderet enkeltvist, inden de bliver forbudt, og det tager årevis per stof.

  • 01.08.18 Bæredygtighed
    Danmarks bevægelse mod madspild fylder 10 år

    Det er frivillige organisationer og foreninger, der har gjort mest for kampen mod madspild i Danmark, viser en ny undersøgelse af KANTAR Gallup for Stop Spild Af Mad - Danmarks største bevægelse mod madspild, som fylder 10 år.

  • 03.11.16
    13 nye idéer skal mindske Danmarks madspild

    Miljø- og Fødevareministeriet uddeler 5,6 mio. kroner til 13 nye projekter, der skal være med til at mindske danskernes madspild i alle led fra jord til bord.

  • 24.04.15 Bæredygtighed
    Madspild på skoleskemaet

    Kampen mod madspild rykker nu ind i undervisningen på landets skoler. Miljøministeriet har støttet et nyt undervisningsmateriale, der skal lære eleverne, hvordan de kan undgå madspild.

  • 15.01.13 Bæredygtighed
    Ny undersøgelse: Danskernes forbedrede madspilds- og affaldsvaner har bidt sig fast

    Affaldsforebyggelse er lig med god samvittighed. Genbrug og mindre madspild ligger højt på listen over danskerens personlig indsats - og tendensen kan vise sig at fortsætte, når vi igen får flere penge mellem hænderne. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Stop Spild Af Mad og AVV Hjørring i forbindelse med den nye oplysningskampagne ”Stop Affald”.