Opsang fra Pia Kjærsgaard til kolleger og journalister

Folketingets formand bruger Messerschmidts comeback til en opsang. Politikere og journalister svigter deres demokratiske opgave, lyder det.

Hverken politikere eller journalister scorer særligt højt, når meningsmålinger afdækker befolkningens opfattelse af troværdighed hos bestemte faggrupper.

Og det er stort problem, påpeger Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, i et interview med Berlingske.


- Vi skal tage hinanden i hånden og spørge: Er journalister tilfredse med, at de ligger, hvor de gør? Bundskrabere.

- Er politikere tilfredse? Vi er afhængige af hinanden på alle mulige måder. Vi er nødt til at hanke op i hinanden, siger den tidligere formand for Dansk Folkeparti.

Hun mener, at politisk journalistik er blevet alt for personfikseret og nævner omtalen af mistanken om svindel med EU-midler i hendes eget parti som eksempel.

Her mener hun, at Morten Messerschmidt er blevet offer for en pressehetz, selv om ingen instanser har fundet ham skyldig i de anklager, der er rejst.

- Det er ikke kun, når det handler om Morten. Det er også, når avisen skriver om for eksempel Lars Løkke og Carl Holst, der begge har været ude i forskellige ting, som alt sammen har været noget møg, siger hun.

Omvendt mener hun, at politikere er blevet mere tilbøjelige til at svare via mail i stedet for at stille op til interview.

- Det er sølle, og jeg tænker tit: Er det overhovedet ministeren selv, der svarer, eller er det en spindoktor, som har skrevet det? Det er vi nødt til at gøre noget ved, siger hun i interviewet.

Pia Kjærsgaard mener, at der er alt for mange ligegyldige nyheder i omløb i de danske medier, som efter hendes opfattelse er alt for fokuserede på at jagte klik på nettet. Det vil hun gerne gøre op med.

- Det drejer sig om, at politikere og journalister igen skal formidle de meget store ting, der sker i Danmark og i resten af verden. Det andet er jo helt ligegyldigt, siger hun.

/ritzau/

Emneord: Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, Morten Messerscmidt, Medier, Demokratikrise, Tillidskrise, Folketinget, Troværdighed
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 12.06.17 M.S. Carstens
    Dobbeltmoral eller?

    Det gør mig faktisk rigtig ondt for Pia K., når hun selv på din egen blog:
    http://puls.b.dk/den-sejlivede-myte-om-de-veluddannede-syrere/?_ga=2.79298704.588333915.1496353567-1334716819.1492372596
    udøver eller tillader udøvelse af censur!
    Jeg selv har flere kommenterer inde, som ikke bliver vist og det må jeg formode er tilfældet for flere andre,
    men så kan jeg jo poste dem her, til almen orientering uden for MSM:

    den 10.06. sendte jeg tre links, til yderligere oplysning, men kommentaren + et par stykker mere fra mig er endnu ikke kommet på.
    Jeg formoder det er c en su ren, men da der åbenbart sorteres nidkært, formoder jeg at dette da alligevel bliver læst og taget med i det, mange danskere nu (efter årtiers smøleri) efterlyser fra politisk hold; Handling på et oplyst grundlag.
    :
    I går sendte jeg 3 links (sakset fra kommentar af
    David Konrad i en lignende debat på JP) som kan tjene den politiske oplysning:
    http://www.kora.dk/.../Syriske-flygtninge-mangler-danske...
    http://www.altinget.dk/.../dyster-statistik-for...
    http://www.agenda.dk/2015/11/syrere-uddannelsesniveau
    ..................
    I dag vil jeg da ile videre med materiale til den politiske oplysning, så dem på Borgen ikke igen skal stå som de sidste i landet der erfarer kendsgerningerne i vort samfund:

    http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9642944/tredje-generation-klarer-sig-ikke-bedre/

    http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=20403

    https://faktaomindvandringen.info/

    http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mortenjensen/ECE9643633/katastrofe-for-3-generation/

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 20.03.20 Politik
    Lederne: Vigtig hjælpepakke til dansk erhvervsliv

    edernes Hovedorganisation roser den massive hjælpepakke til erhvervslivet, som alle partier i Folketinget er blevet enige om. Det er et meget stærkt signal om, at politikerne vil gøre meget for at hjælpe virksomhederne og lønmodtagerne så skånsomt som muligt gennem corona-krisen.

  • 09.03.20 Politik
    Ny rapport om vejen til 70-procentsmålet i 2030

    I en ny rapport præsenterer Klimarådet en række anbefalinger, der skal få Danmark i mål med 70 procent reduktion i 2030. Omstillingen kræver både hurtige implementeringer af de allerede kendte teknologier og en mere langsigtet, strategisk indsats.

  • 04.03.20 Kommunalt
    Ny udligningsordning: 40 borgmestre sender anbefalinger til Folketinget

    I et åbent brev til regeringen og Folketingets partier kommer 40 borgmestre, Balance Danmark, Landdistrikternes Fællesråd og RimeligUdligning.nu med en række anbefalinger til en ny kommunal udligningsordning. Læs brevet og alle anbefalingerne herunder.

  • 02.03.20
    POV relancerer DenOffentlige.dk

    POV International har per 1. marts 2020 overtaget driften af DenOffentlige.dk under navnet POV DenOffentlige. De to digitale medier vil fortsat udkomme på hvert sit site med separate redaktionelle profiler og som selvstændige, åbne platforme uden betalingsmur. Samarbejdet vil åbne muligheder for videndeling og debat på tværs af de to medier, siger POV’s ledelse, der også vil styrke POV DenOffentliges journalistiske indhold.

  • 15.08.19 Uddannelse
    Nyt samarbejde mellem COK og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

    COK og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) indgår et nyt samarbejde, der sætter fokus på at styrke kommunikationen i den kommunale sektor.