Hver 3. i job i Rebild efter aktivering

24/8/11 2:04

AGENDA

I nogle kommuner er det mere end hver tredje ledig, der kommer i job efter endt aktivering. I andre er det mindre end hver femte. Af Christian Skov

Aktivering. Det handler om at få de ledige tilbage i job, men for mange er ordet forbundet med ”Find-din-indre-fugl”-kurser og andre eksempler omtalt i medierne. Men i nogle kommuner ser det ud til, at mere end hver tredje ledig dagpengemodtager har haft glæde af aktiveringen. I hvert fald er de i arbejde eller uddannelse tre måneder efter, aktiveringen er slut. Kommunernes resultater på dette område er dog meget forskellige. I f.eks. Rebild er der dobbelt så mange ledige dagpengemodtagere, der er i job eller uddannelse tre måneder efter endt aktivering, som i Odder.
 

Jobcenterchef i Odder, Ole Stounbjerg, erkender, at jobcentret har haft en ringe effekt af aktiveringen. ”En del af forklaringen er, at vi er i en situation, hvor vi har svært ved at nå over lovens minimumskrav om, hvor længe der må gå, før vi aktiverer en ledig,” siger Ole Stounbjerg.
Han fortæller, at det betyder, at de ledige har været ledige i længere tid, og derfor også er sværere at bringe tilbage i beskæftigelse. Og at de, på grund af manglende ressourcer, også i høj grad har brugt den type aktivering, der hedder vejledning og opkvalificering, som ikke er særligt godt til at bringe de ledige i beskæftigelse. Men det skal nu ændres. ”Vi har i øjeblikket en plan til politisk behandling, der skal ændre på vores aktivering. Det er en omstrukturering, hvor vi i højere grad vil bruge virksomhedsrettet aktivering, som forskningen viser virker bedst på beskæftigelsen,” siger Ole Stounbjerg.

Ifølge sagkundskaben er Odders strategiskift ikke en dårlig idé. Flere undersøgelser viser, at særligt privat jobtræning er et effektivt middel til at få ledige tilbage i beskæftigelse, mens andre aktiveringstiltag som vejledning og opkvalificering generelt har direkte negativ effekt og fastholder ledige i ledighed. Netop derfor blev der fra årsskiftet indført nye regler for at tilskynde kommunerne til at bruge virksomhedsrettet aktivering. 50 procent af forsørgelsesudgifterne til den type aktivering refunderes nu af staten, mens forsørgelsen til den ledige under andre typer aktivering kun støttes med 30 procent.
 

Fokus på virksomhedsaktivering
I Thisted er udsigterne til at komme i job noget bedre end i Odder, hvis man deltager i aktivering. Her er det mere end hver tredje, der er i beskæftigelse eller uddannelse tre måneder efter aktivering.
Jobcenterchef Jakob Drue Laursen mener, at en del af forklaringen er, at man har fokuseret på netop den virksomhedsrettede aktivering. Men de har også fokuseret på at udbygge de lediges netværk. ”I dag får man ofte job ved at kende nogen, der kender nogen. Derfor inviterer vi de nyledige til netværksmøder, hvor de snakker om at være ledig, og for eksempel om, hvor de godt kunne tænke sig at komme i virksomhedspraktik,” siger Jakob Drue Laursen.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.