Samtidig er antallet af danskerne, der i dag er negative over for private leverandører af velfærdsydelser, faldet fra 36 procent i 2010 til 27 procent i 2011.
”Jeg tror, det skyldes, at mange danskere nu på egen krop oplever, at de private leverandører af velfærdsydelser gør det godt,” siger OPS-chef i Dansk Erhverv, Jakob Scharff.
”Vi ved, at rigtig mange kommuner er kommet godt i gang med nye offentlig-private samarbejder – eller er lige på vippen til det. Så der er grøde i markedet – og det er især ældreområdet, hvor der tænkes nye tanker. Undersøgelsen viser tydeligt, at det er en udvikling, som borgerne støtter op om,” siger han.