Et typisk eksempel på den udvikling finder man i Faxe Kommune, hvor der nu kun er fire frie selvejende menighedsinstitutionerne tilbage. Resten har kommunen lukket. Og om ganske kort tid er der måske slet ingen tilbage, for kommunen har netop indstillet den sidste rest til lukning på trods af at de er blandt kommunens mest populære tilbud.
En principiel sag
Det er utrolig ærgerligt, at alle de frie og selvejende institutioner skal lukkes, for ikke mindst i Haslev og Faxe er der en stolt tradition for, at civilsamfundet er engageret i at løfte velfærdsopgaver. Mange mennesker med tilknytning til institutionerne - fra kirkerne over ansatte til forældre og almindelige borgere - er da også dybt berørte og oprørte.
Men problematikken strækker sig langt ud over Faxes kommunegrænse. Der er tale om en principiel sag, som udfordrer vores demokratiske kulturarv med mangfoldighed i løsningen af vores velfærdsopgaver. Det er sørgeligt, hvis der fremadrettet alene er et kommunalt monopol til at levere ydelserne, hvor privat engagement og den diversitet, som selvejemiljøet repræsenterer, er elimineret.
Monopoler koster effektivitet
Det er i bund og grund paradoksalt: Der er fra alle sider fokus på at forbedre den offentlige opgaveløsning gennem offentlig-privat samarbejde og engagere civilsamfundet gennem frivillige strategier og nye ”kommunale frivillige centre”. Men Samtidigt accepterer man tavst fra politisk hold, at grundlaget for et alternativ til den kommunale opgaveløsning, undermineres.
Alle undersøgelser peger på, at monopoler koster på effektivitetskontoen. Har vi råd til det med den krise, velfærdsstaten er i økonomisk? Og vil et monopol på det sociale område give de bedste ydelser til vores borgere?
Alle borgere er ikke ens
Det er i bund og grund en ulige kamp. Kommunen er godkendende, tilsynsførende, kunde og konkurrent på en og samme tid. Der er ingen retsregler, der beskytter de selvejende daginstitutioner, og en kommune slipper nemt af sted med at misbruge sin dominerende stilling. Kommunerne kan på få måneder lukke de frie selvejende daginstitutioner, og klageadgangen er reelt sat ud af kraft.
Det, menighedsdaginstitutionerne i Faxe og Haslev kæmper for, er et fundamentalt i et fungerende dansk velfærdssamfund, hvor alle borgere ikke er ens eller har samme behov - hvorfor det ikke giver mening at ensrette alle vores velfærdsydelser i en kommunal stordriftsmodel.
Samtidig har det netop været muligheden og ønsket om at udfordre den offentlige opgaveløsning f.eks. på børneområdet, der har været kilde til en væsentlig del af den kvalitative udvikling af vores velfærdssamfund. At det overhovedet er muligt for kommuner at gå så langt, som vi ser i denne sag, er udtryk for en bekymrende svaghed i vores velfærdsstat.
Teksten er skrevet i samarbejde med generalsekretær i Menighedernes Daginstitutioner, Charlotte Biil.
