Medarbejdere har ingen særlig beskyttelse blot fordi de er ældst

Ledelse

02/01/2013 14:40

Jesper Brønnum

Ligebehandlingsnævnet slår i en ny afgørelse fast, at det ikke er nok at være den ældste blandt flere opsagte for at få en godtgørelse for aldersdiskrimination. Både behandlingsinstitutionen Dyssegården, der var indklaget, og Dansk Erhverv, der førte sagen for medlemsvirksomheden, er meget tilfredse med udfaldet. Af Kristian Kongensgaard

Ganske vist er der et forbud mod aldersdiskriminering i loven om forskelsbehandling. Men det er ikke ensbetydende med, at arbejdsgiveren ikke må afskedige en medarbejder, blot fordi den pågældende er oppe i årene.

Det har Ligebehandlingsnævnet taget stilling til i en sag, rejst af Socialpædagogernes Landsforbund, hvor behandlingsinstitutionen Dyssegården i Kokkedal i 2011 opsagde 6 medarbejdere. Alderen på disse var 62, 40, 39, 38, og 24 år. Baggrunden for opsigelserne var, at institutionen ikke havde haft en tilstrækkelig stor tilgang af unge. Da institutionen skulle vælge mellem medarbejderne, lagde den vægt på, at der fremadrettet skulle være både pædagogisk og sundhedsfagligt personale, og at institutionens målgruppe havde brug for en stabil hverdag. Desuden indgik sygefravær som et kriterium.

Én af de opsagte var en kvindelig medarbejder på 62 år og den ældste medarbejder på institutionen. Medarbejderen var af den klare overbevisning, at hun blev opsagt på grund af sin alder. Medarbejderen var ikke uddannet pædagog, og hun stod over for at miste de unge, hun var kontaktperson for, fordi de skulle fraflytte institutionen. Herudover havde hun et fravær, der oversteg det gennemsnitlige fravær på institutionen.

Nævnet lagde stor vægt på aldersspredning
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at den opsagte medarbejder ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der underbyggede, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder. Nævnet lagde vægt på, at den opsagte godt nok var den ældste medarbejder, men at der både var en stor aldersspredning blandt de ansatte på Dyssegården og blandt de opsagte.
Der var derfor ikke noget, der tydede på, at institutionen havde tillagt den opsagtes alder betydning ved beslutningen om at afskedige netop hende. Derfor havde medarbejderen ikke løftet sin del af bevisbyrden, og virksomheden blev frifundet.

Mere tydelig kommunikation med medarbejderne
Dyssegårdens forstander, Peter Rødbro Johannessen, er meget tilfreds med sagens udfald:

”Til gengæld er jeg rigtig ked af og indigneret over at være blevet beskyldt for aldersdiskrimination, for det var ikke de tanker, der lå bag afskedigelsen. Det virker tragikomisk i betragtning af, at vi i sin tid ansatte den pågældende medarbejder i en alder af 59 år.”

Var Dyssegården blevet dømt skyldig i aldersdiskrimination, ville det have kostet cirka 100.000 kr. i godtgørelse:

”Nu har sagen ikke kostet os noget udover de mandetimer, vi internt selv har skullet bidrage med under forløbet. Vi er fuldt ud tilfredse med Dansk Erhvervs indsats, og det ville have været svært for os selv at løfte opgaven. Specielt er vi glade for organisationens opbakning fra starten til at føre sagen og ikke blot anbefale den nemmeste løsning at betale.”

På spørgsmålet om, hvad man kan gøre fremadrettet for at undgå at havne i tilsvarende situationer, svarer Peter Rødbro Johannessen:
”Læringen er, at vi skal være noget mere tydelige i kommunikationen med medarbejderne. Dels omkring kriterier og procedurer for eventuelle afskedigelser, og dels ved at gøre det klart, hvad der er institutionens virkelighed og nødvendighed. Medarbejderne skal naturligvis ikke inddrages i beslutningerne, men de skal involveres i processen. På en institution som Dyssegården, hvor kommunerne kan opsige pladserne fra måned til måned, men hvor medarbejderne ikke kan opsiges i samme tempo, skal vi være meget skarpe til at reagere på udsvingene. Behandlingen på Dyssegården hviler på gode relationer mellem de unge beboere og medarbejderne, og for begge parter kan det være utrygt, at de ikke ved, hvornår der sker noget næste gang. Men vi forsøger at minimere det så meget som muligt.”

Saglige kriterier har stor betydning
Fra Dansk Erhverv førte advokat Jannie Merete Pedersen sagen for medlemsvirksomheden i Ligebehandlingsnævnet, og hun siger:

”Afgørelsen viser, at høj alder ikke er nok i sig selv til at blive tilkendt en godtgørelse for aldersdiskrimination efter forskelsbehandlingsloven. Medarbejdere skal kunne påvise omstændigheder, der sandsynliggør, at medarbejderens alder har haft betydning ved udvælgelsen af, hvilke medarbejdere der skal opsiges. I den konkrete sag havde Dyssegården fastsat nogle saglige kriterier, som kunne dokumenteres, og derfor blev institutionen frifundet.

 

Mest Læste

Annonce