Der er ikke behov for at indføre nye regler for, hvordan kommunalbestyrelsesmedlemmerne fordeler de forskellige poster efter et kommunalvalg. Tværtimod – i langt de fleste kommuner er der en god konstitueringsproces, hvor der er en klar sammenhæng mellem valgresultatet, og hvem der ender i borgmesterstolen.
Læs KL's og ministeriets pjece om kommunal konstituering
Sådan lyder konklusionen i en ny publikation fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL, som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og formand for KL Jan Trøjborg netop har sendt til kommunerne. Publikationen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse om konstitueringsprocesserne i kommunerne efter kommunalvalget i 2009 besvaret af 95 ud af landets 98 kommuner.
I stedet for nye regler opfordrer Margrethe Vestager og Jan Trøjborg kommunalbestyrelsesmedlemmerne til at vedtage fælles retningslinjer – et ”kodeks” – for konstitueringsprocessen i god tid inden næste kommunalvalg og offentliggøre kodekset på kommunens hjemmeside, så det er tydeligt for vælgerne, hvad de kan forvente af deres kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Margrethe Vestager siger:
”Det glæder mig, at undersøgelsen viser, at konstitueringen i langt de fleste kommuner er forløbet helt efter bogen. Det er en tillidserklæring, når en vælger sætter sit kryds ud for en bestemt kandidat ved et valg. Derfor er det også vigtigt, at der er sammenhæng mellem, hvad kandidaten går til valg på, og hvilken konstitueringsaftale kandidaten arbejder for, når stemmerne er talt op. Det er der heldigvis også i langt, langt de fleste tilfælde. Men jeg tror, det er en god idé, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmerne allerede nu ser hinanden i øjnene og aftaler nogle rammer for, hvordan konstitueringsprocessen skal foregå efter kommunalvalget næste år, ligesom flere kommuner allerede i dag udformer kodeks for deres politiske arbejde.”
Jan Trøjborg siger:
”Det er vigtigt for opbakningen til det lokale demokrati, at borgerne har tillid til, at kommunalbestyrelsen håndterer konstitueringsprocessen ordentligt. Det er helt berettiget, at vælgerne forventer en sammenhæng mellem valgresultat og konstituering. Men det er også vigtigt, at vi ikke presser regler ned over hovedet på kommunalbestyrelserne. Derfor glæder det mig, når økonomi- og indenrigsministeren taler om retningslinjer frem for regelsæt.”
Fakta om spørgeskemaundersøgelse
I 84 ud af 98 kommuner - 85 procent - forløb konstitueringen helt uden problemer.
I de resterende 14 kommuner gjorde sig nogle andre forhold gældende:
I 12 kommuner blev der meldt mere end en konstitueringsaftale ud, inden konstitueringen faldt endelig på plads. I de fleste tilfælde medførte dette, at borgmesterposten skiftede hænder.
I otte kommuner var der kommunalbestyrelsesmedlemmer, som hurtigt efter stemmeoptællingen valgte at skifte parti, at indgå i en anden konstitueringsaftale end vedkommendes parti/liste eller blive løsgængere, hvilket i fem kommuner betød, at flertallet blev ændret, og der blev indgået en ny konstitueringsaftale.
Baggrund
I forbindelse med kommunalvalget i 2009 var der i enkelte kommuner ”uro” omkring konstitueringsprocessen, f.eks. fordi vælgerne blev præsenteret for først én konstitueringsaftale, som så efterfølgende blev erstattet af en ny konstitueringsaftale – og en anden borgmester end først udmeldt.
Som opfølgning på konstitueringsprocesserne gennemførte Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL derfor en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om konstitueringsprocessen. 95 ud af landets 98 kommuner deltog.
I samme publikation gennemgår Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL også de forslag til lovændringer vedrørende konstitueringsprocessen, som blev rejst i kølvandet på konstitueringerne i 2009. Det er ministeriets og KL’s vurdering, at ingen af forslagene er egnede til at sikre, at der i alle tilfælde kan garanteres en hensigtsmæssig konstitueringsproces.