Kost & Ernæringsforbundets lederundersøgelse viser, at mange chefer fortsat har mange kræfter bundet i drift. Det er derfor ikke nemt at frigøre ressourcer til at udvikle arbejdsgangene eller sætte eksperimenter og projekter i gang.
Pengene til udvikling skal desuden typisk findes uden for organisationen i puljer og fonde. Og det kræver både ressourcer, kompetencer og kendskab til puljerne, ansøgningskrav og projektledelse at få fingre i dem. Hvis ansøgningerne ikke imødekommes − eller slet ikke kommer afsted − kan det bremse udviklingen af virksomhedens ydelser. Omvendt kan der hentes penge til projekter, hvis ressourcerne til det prioriteres.
Ansøgere skal tænke sig om
Puljefinansiering er ifølge forfatter og forsker ved CBS, Leon Lerborg, en gammelkendt debat.
− Det har været diskuteret i mange år, fordi ministerierne i stigende grad har brugt denne finansieringsform. Udgangspunktet er, at puljemidler er en nyttig ting, som er opfundet for at skabe udvikling i det offentlige, især fordi kommuner og regioner traditionelt ikke har været gode til at sætte penge af til andet end drift.
− Fordelene er, at ministeriet kan målrette midler til et bestemt formål, og at ansøgerne er nødt til gøre sig kvalificerede tanker om projekterne. De kan ikke bare rulle noget ukvalificeret ud, siger Leon Lerborg.
Ifølge ham har kritikken især handlet om, at det er ressourcekrævende for ansøgerne at søge midlerne, at projekterne fastfryses i en bestemt form, når de skal beskrives på forhånd, og ikke mindst, at de kommer til at ‘spille med på’ trends og påhit i ministerierne, der ikke nødvendigvis passer ind i ansøgernes virkelighed med hensyn til tema og timing.
− En anden problematik er, at det ofte er eksterne konsulenter, som skriver ansøgningerne for kommunerne. Konsulenterne skrives − som en slags modydelse, hvis de skriver ansøgningerne gratis − ind i projekterne som leverandører. De er ofte eksperter i at få tingene til at lyde og se godt ud, og de anvender fermt ord, der er oppe i tiden, som skaber legitimitet og åbner puljens pengeport. Det er en af grundene til, at kommuner og regioner stort set alle løber i samme retning, når det gælder tendenser og udvikling. En ulempe her er, at puljeprojekterne risikerer ikke at være forankret i modtagerorganisationerne. Der kan være lang vej fra udviklingskonsulenterne på rådhuset til lederen af skolen, daginstitutionen eller ældreforplejningen.
Godt at presse til udvikling
Leon Lerborg fastholder dog det positive i, at puljefinansieringen på sin vis presser de offentlige organisationer til at udvikle sig og gøre udvikling til drift.
− Udfordringen er, at puljerne grundlæggende er engangsbevillinger. Så projekterne skal omsættes til drift og forankres lokalt, inden puljen lukkes ned.
Artiklen har været bragt i Kost & Ernæringsforbundets fagblad, Kost, Ernæring & Sundhed 11/2016.
