Gode ideer til at mindske madspildet. Kræsemåltider til småtspisende ældre. Udvidelse af ernæringsteamet med flere kliniske diætister. Informationsmateriale om kosttilbuddene til visiterede borgere.
Ideerne og projekterne er mange, når det handler om at udvikle de offentlige kost-, ernærings- og sundhedstilbud. Men projekterne skal også beskrives, pengene skal i mange tilfælde hentes uden for organisationen, og hvis de kommer i hus, kræver det ressourcer og kompetencer både at lede processen og sikre, at de nye tiltag forankres i driften, når projektperioden udløber, og pengene slipper op.
Det ved man hos både Mad og Måltider i Odense Kommune og hos Madservice Aalborg. Begge steder har man derfor ansat professionsbachelorer og kandidater til at søge midler, lave projektbeskrivelser og lede de kost- og ernæringsfaglige udviklingsprojekter.
Værdighedsmilliarden bruges til at udvide ernæringsteamet
Mariann Kjær Jensen er professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i fødevarer og ledelse og projektleder i Madservice Aalborg. Oprindeligt blev hun projektansat til at sætte fokus på madspildet på de kommunale plejecentre.
− Jeg blev oprindeligt projektansat til at have fokus på madspild på de 39 plejehjem, vi leverer mad til. Siden er jeg blevet fastansat og bliver nu involveret, hvis vores fire produktionskøkkener starter projekter. Det kan f.eks. være med at kvalitetssikre og udvikle maden og producere informationsmateriale. Min opgave er så typisk at lave en projektbeskrivelse, sørge for dokumentation, søge viden, lave næringsberegninger osv. − kompetencer, jeg blandt andet har fra min uddannelse, siger Mariann Kjær Jensen.
Hos Madservice Aalborg har man senest fået andel i værdighedsmilliarden til at udvide ernæringsteamet, mens erfaringerne med at søge penge i eksterne puljer endnu ikke er så udbredte.
− Det skal vi helt klart blive bedre til, men dels er det svært at få overblik over de puljer, som kan søges, og dels søger vi kun puljer, hvis vi kan se, at nye tiltag kan leve videre efter projektperioden inden for de rammer, vi har økonomisk. Da vi skulle søge del i ældremilliarden, deltog min leder Hanne Juul i kommunens arbejdsgruppe, mens jeg deltog i vores interne arbejdsgruppe i Madservice Aalborg og var med til at formulere tankerne i vores projekt med at udbygge ernæringsindsatsen, så vi kan nå ud til flere og andre interessenter i kommunen, fortæller Mariann Kjær Jensen, som også har fokus på at dokumentere og fremvise resultater af et sådant projekt.
− Min opgave bliver blandt andet at sørge for at få beskrevet, hvad vi gør helt konkret, lave en skabelon for indsatsen og blive klar på, hvad vi skal måle på, så vi kan fremvise resultater ved deadline. Hvis der er brugbare resultater fra projektet, kan vi forsøge at lægge økonomien ind som en brik ved kommende budgetforhandlinger. Men havde vi ikke fået tilkendt de midler fra ældremilliarden, er det ikke sikkert, vi havde kunne starte projektet op, tilføjer hun.
Konsulent holder øje med puljer til udvikling
Gitte Breum, chef for Mad og Måltider i Odense Kommune, har fra sine mange år i faget bred erfaring med at søge projektmidler uden for organisationen. Det er derfor også en prioriteret opgave for flere af hendes medarbejdere.
− Jeg har en specialkonsulent, som er kandidat i klinisk ernæring, som i særlig grad har til opgave at holde øje med, hvad der er af puljer og midler til udvikling. Til forskel fra mange andre kommuner er vi organiseret i et sekretariat, Mad og Måltider, der ligger uden for produktionskøkken og kantiner. I sekretariatet er alene ansat diætister og mentorer, og de har også til opgave at køre de fem-seks projekter, vi har i gang i øjeblikket, blandt andet om madspild, økologi og nye emballageformer, fortæller Gitte Breum og tilføjer, at hendes organisation også har fået en god pose penge fra værdighedsmilliarden i Odense Kommune til at udvide ernæringsindsatsen, blandt andet med ansættelse af seks kliniske diætister.
Gitte Breum oplever, at processen med at søge puljemidler er blevet sværere med årene.
− I dag kræver det næsten, at man køber sig til professionel bistand hos eksterne konsulenter, hvor jeg tidligere som almindelig økonoma har søgt masser af udviklingspenge og fået dem. Men kravene til ansøgningerne er blevet skrappere, så det ikke længere er de lokale ildsjæle, som søger, siger hun.
Det er i øvrigt Gitte Breums erfaring, at det især er de store og lidt tungere projekter, som kræver puljefinansiering.
− Hos os er der lagt en buffer ind, så vi kan køre mindre udviklingsprojekter uafhængigt af midler udefra, men skal vi starte noget større, kræver det, at vi søger penge. Jeg synes f.eks., at vi mangler penge til at gøre noget ved ernæringen på handicap- og psykiatriområdet, og det har vi ikke haft held til at få penge til, selvom vi har søgt.
Ifølge Gitte Breum kræver det også, at man ikke tænker for snævert, hvis man vil søge penge til noget, som ikke er øverst på den ernæringsmæssige dagsorden i kommunen.
− F.eks. er tandstatus hos ældre i fokus i øjeblikket. Det tema kan man godt tale ind i en ernæringssammenhæng. Når de ældre har dårlig tandstatus, kræver det mad med en anden konsistens for at undgå underernæring. På den måde skal vi være dygtige til at koble os på andre indsatser, siger Gitte Breum, som til gengæld gør kort proces i spørgsmålet om problemet med overgangen fra projekt til drift.
− Hos os får ingen lov til at sætte projekter i gang, som ikke har en klar forankring i driften. Indsatsen skal kunne fortsætte også på længere sigt og uden tilførsel af ekstra midler.
Artiklen har været bragt i Kost & Ernæringsforbundets fagblad, Kost, Ernæring & Sundhed 11/2016.
