Kan man få voksne mennesker med komplekse og svære psykiske lidelser − ofte kombineret med misbrug, udadrettet adfærd og evt. en retslig foranstaltning − til at forbedre deres livsstil, så de både lever længere og bedre? Ja, viser Sundhedstjekket på det socialpsykiatriske bosted Tangkær, hvor de ansatte, arbejder sammen med områdets læger, psykiatere og en farmaceut for at tilbyde beboerne et systematisk løft i livsstil.
− Sundhedstjekket er en metode, vi selv har udviklet på en dyster baggrund. Brugerne i psykiatrien har en klar overvægt af livsstilssygdomme og lider også ofte af somatiske sygdomme og dårlig tandhygiejne, siger afdelingsleder for kvalitet og udvikling på Tangkær, Lars Bording.
Nogle af de store indsatsområder i Sundhedstjekket er en reduktion af medicin og nedbringelse af indlæggelsesdage, men der er også fokus på kost og ernæring. Og her spiller klinisk diætist Susanne Bakmann en vigtig rolle. Både fordi hun arbejder individuelt med de beboere, som sundhedstjekket viser har behov for en særlig indsats, og fordi hun med sin faglige viden også generelt set kvalificerer Tangkærs kostpolitik og indsats omkring mad og måltider.
Ønsker til kostændringer
Tangkær, der ligger uden for den lille by Ørsted på Djursland, har 44 voksne beboere. I den ene fløj bor beboere med den neurodegenerative lidelse Huntington. I den anden har beboerne svære psykiske lidelser og ofte misbrugs- og adfærdsproblemer.
En gang om året tilbydes beboerne et frivilligt sundhedstjek, der omfatter en helbredsundersøgelse, hvor de får gennemgået deres medicinforbrug, taget blodprøver og målt BMI. Efter helbredsundersøgelsen koordineres den lægefaglige, socialfaglige og sundhedsfaglige indsats, og beboerne får mulighed for at tale med diætisten om behovet for en ernæringsmæssig indsats. Eksempelvis fangede sundhedstjekket en begyndende diabetes hos en af beboerne, og i samarbejde med diætisten blev der lavet en plan for motion og ændringer af kosten, der forhindrede et gennembrud af sygdommen.
Mad er medicin
Et fast arbejdsfelt i sundhedstjekket er de beboere, der har et ønske om at tabe sig. Her lægger Susanne Bakmann en kostplan sammen med den enkelte, men hun har også udarbejdet en generel kostpolitik for hele Tangkær, der tager højde for, at flere har behov for fedtfattig og fiberrig kost. I den sammenhæng arbejder hun systematisk med nudging, hvor hun f.eks. anvender forskellige størrelser tallerkener og en bevidst placering af maden på buffeten.
Andre beboere har brug for egentlig ernæringsterapi. Det gælder eksempelvis beboerne med Huntingtons Sygdom. På grund af deres sygdom laver de fantastisk mange bevægelser, der giver et øget behov for energi, og da mange med Huntingtons af andre årsager er småtspisende, er det en særlig udfordring at dække behovet for både energi- og næringsrig mad. Senere i sygdomsforløbet opstår der ofte dysfagi hos mennesker med Huntington, og det stiller særlige krav til madens konsistens, der skal hindre fejlsynkning og kvælning.
Vil gerne have Sundhedstjekket udbredt
Sundhedstjekket på Tangkær har været i gang siden 2011. Den seneste rapport dækker årene 2011-2014, og resultaterne er lovende − om end Lars Bording erkender, at de ikke er videnskabeligt valide. På medicinområdet er der sket reduktioner i mængden af smertestillende medicin, sovemedicin, psykofarmaka og antidepressiva. 71 procent af borgerne har forbedret eller bevaret deres BMI. Psykiatriske indlæggelsesdage er gået fra 373 til 123 i perioden.
− Men det allervigtigste resultat er, at beboerne er glade for at have en reel indflydelse på deres sundhed og liv, siger Lars Bording.
Uden at bruge alt for store ord mener kvalitets- og udviklingslederen, at hvis alle botilbud i Danmark indførte et systematisk sundhedstjek a la Tangkær, så ville det formentlig påvirke det store billede, der viser, at psykisk syge kvinder i dag ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse lever 15 år kortere end kvinder generelt, og at mænd med psykisk sygdom lever 20 år kortere.
Det glæder Lars Bording, at der er efterspørgsel efter Tangkærs metode blandt andre bosteder og på det sociale område generelt. Men allerhelst ville han have Socialstyrelsen til at udbrede Sundhedstjekket til hele landet.
− Selv om vores resultater ikke er videnskabelige, men kun indikationer, er Sundhedstjekket jo sund fornuft, siger han.
FAKTA: Sundhedstjekket på Tangkær
• En helbredsundersøgelse hos egen læge med blodprøver, måling af BMI og puls.
• Gennemgang og afstemning af medicin med psykiater og farmaceut.
• Et møde mellem borgeren og Tangkær om, hvad der skal ske.
• Et statusmøde, hvor den lægefaglige, sundhedsfaglige og socialfaglige indsats koordineres.
• Borgeren taler med de fagpersoner, der er behov for. Det kan være psykiater, diætist eller andre.
Kilde: Sundhedstjek − Rapport 2015
FAKTA: Bostedet Tangkær
Tangkær har 44 voksne beboere, hvor nogle har svære psykiske lidelse og ofte misbrugsproblemer, mens andre lider af Huntingtons sygdom. Tangkær er en del af Specialområdet i Region Midtjylland. Medarbejdergruppen er tværfaglig, og Tangkær er uddannelsested for blandt andet ernæringsassistenter.
Læs mere på www.svo.rm.dk
FAKTA: Det gør en forskel
Socialstyrelsen udgav i 2013 faghæftet: ‘Det gør en forskel’. I hæftet peges der på den aktuelt bedste viden om, hvordan man nedbringer den høje dødelighed og forekomst af livsstilssygdomme hos mennesker med psykisk sygdom. Socialstyrelsen har ikke aktuelt gang i særskilte projekter vedrørende ernæring inden for socialpsykiatrien.
Artiklen har været bragt i fagbladet Kost, Ernæring & Sundhed 11/2016.
