Fem gode råd fra lærere til nye Forberedende Grunduddannelser (FGU)

31/08/2018 15:05

KVUC

Rundt om bordet. Lærere fra produktionsskole, ungdomsskole og VUC samt leder af den Kombinerede Ungdomsuddannelse giver gode råd til de FGU-skoler, som skal åbne overalt i Danmark i sommeren 2019.

Nye FGU-skoler er på vej. Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) skal nedlægges og overføres til den nye forberedende grunduddannelse (FGU) i sommeren 2019.

Læs også: Ti skarpe råd fra elever til ny FGU i Danmark

Vigtige erfaringer skal bringes videre

Derfor afholdt værtsskolerne for KUU Hovedstaden-Bornholm i foråret en velbesøgt konference med 150 deltagere under overskriften ”Fra KUU til FGU”.

Voksenuddannelse deler viden - læs om KVUC

Københavns Voksenuddannelsescenter deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs flere af deres historier og cases her

- ”KVUC skal afgive KUU og en del af den almene voksenuddannelse (AVU) på 9. og 10. klassesniveau til de nye institutioner, herunder mange lærere. Derfor er vi meget optaget af sikre, at vigtige erfaringer bliver bragt videre, så de nye FGU-skoler kommer godt fra start. Derfor var det vigtigt for os at afholde konferencen og formidle vores erfaringer”, fortæller KVUC’s vicerektor, Anita Lindquist

Et af resultaterne af konferencen var, at seks elever kom med ti gode råd til de nye FGU-skoler – omtalt i artiklen ”Ti skarpe råd fra de unge til ny FGU i Danmark”.

Der har været meget debat... 

Som opfølgen på konferencen er også holdt en rundbordssamtale med tre lærere og lederen af KUU Hovedstaden-Bornholm, Lotte Hüttel.

Lærerne Milla Stærmose Kær, Søren Peter Egetoft Brinch og Niels Kristian Bryld kommer fra tre institutioner, som bliver involveret i den ny FGU i København fra hhv. Produktionsskolen K.U.B.A, Københavns Kommunes Ungdomsskole og KVUC. De har alle undervist på KUU.

Alle fire lagde ved rundbordssamtalen meget vægt på, at der har været meget debat om den ny FGU, at der kommer til at ske store forandringer, og at det er meget vigtigt at skabe en stærk og fremadrettet platform for den ny FGU.

Samtalen mundede ud i fem gode råd:

1: Den personlige kontakt med de unge er helt afgørende

Der har været talt meget om, at der kun skal være én indgang for de unge, og at de ikke skal sendes rundt mellem mange sagsbehandlere, vejledere, uddannelser og kommunale projekter. I grundlaget for FGU lægges der op til en kommunal indgang, men på selve FGU-uddannelsen lægges der ikke op til, at de unge har en fast kontaktperson. 

Bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Det har været et af de afgørende succeskriterier på KUU, at alle de unge har haft en voksen som deres primære kontaktperson. Ellers var mange droppet ud. Det handler ofte om helt banale ting. Et par konkrete eksempler er:

  • Den unge, som ikke har lavet noget i flere timer, og hvor kontaktpersonen opdager, at det handler om, at login til IT-systemet er blevet glemt. Konkret og håndholdt hjælp til kontakt med IT-supporten.
  • Den unge, som skal til lægebesøg, men er bange for, om vedkommende må dette eller får ulovligt fravær.

Eksemplerne er ikke fiktive, men eksempler på, hvad der kan føre til frafald for sårbare unge. Den personlige kontakt og dialog har skabt tillid, og ofte er erfaringen, at det er netop det, der gør forskellen på gennemførsel eller frafald. At de unge møder voksne, som vil og gider dem.

Derfor er det så vigtigt, at dette indtænkes på alle måder i den nye FGU. Rummet og muligheden for tæt kontakt mellem den unge og voksne på uddannelsen.

2: Tal uddannelsen op og gør den til noget særligt

Der har været meget politisk debat om FGU om ”de svage unge, restgruppen osv”.  Det er afgørende, at FGU får en stærk italesættelse og tegnes som et attraktivt tilbud.

På KUU har der været arbejdet meget med dette. Et vigtigt og symbolsk eksempel med stor succes har været at holde en flot ceremoni med taler, blomster og beviser ved en afslutningstranslokation. Huer med særlige bånd er udviklet, så der er skabt en begivenhed på linje med den gymnasielle afslutning.

Dermed er der skabt en formel anerkendelse og markering af, at det er lykkes for eleverne at afslutte deres uddannelsesforløb. Det har vi konstateret, at det betyder noget for de unge, og ved translokationen er de unge mødt talstærkt op med familie og venner.

Dette koncept skal ikke nødvendigvis videreføres, som det har været, men selve ideen og visionerne bag skal der være opmærksomhed omkring. FGU skal markeres og italesættes på positive måder, og det skal indtænkes fra dag 1.  

3: Fleksible forløb for den enkelte er vitale

Der skal være fleksibilitet for den enkelte unge kursist. En af de pædagogiske erfaringer er, at de unge er meget forskellige. Den ene dag skal forløb tilpasses til flere med særlige personlige og sociale udfordringer, og al kreativitet erstattes med klare kasser. Den anden dag er det omvendt.

Lærerne skal have rum til at bestemme og tilpasse til de faktiske behov på deres hold, som virkeligheden nu ser ud. Det er også vigtigt at have fokus på holdstørrelsen, så der er opmærksomhed om den enkelte og om relationerne på holdet. Erfaringen viser, at det betyder meget for fastholdelse og gennemførsel.

Bliver holdene for store, er tendensen, at flere falder fra, og derfor er der også flere måder at tænke de økonomiske rammer på.

Arbejdet med relationerne med de unge er ekstremt vigtigt og afgørende for gennemførelse og fastholdelse.  Noget af det, som har vist sig vigtigt er at designe den rette studiecoaching og at skabe en fælles bevidsthed hos både underviser og elever om, hvad der fungerer, forhindrer og motiverer.

4: Nyt fagligt miljø skal opbygges

FGU bliver sammensat af miljøer med meget forskellige fagligheder. Det bliver her vigtigt at få faglighederne fra fx produktionsskolernes lærere og VUC’s lærere til at smelte stærkt sammen. Der er typisk tale om forskelligheder mellem en ret boglig og tekstnær logik kontra en mere værkstedsorienteret logik.

Det kræver blik for at styre mod en helhedsorienteret undervisning, hvor forskelligheder blandes. Der skal skabes et inkluderende og tværfagligt miljø, hvor der er de rette specialressourcer, og hvor der er et godt og tæt samarbejde mellem de almene fag og værkstederne.  

Det kræver fokus, for det kan være svært og tage tid at etablere. Det vil være afgørende for opbygningen af et nyt fagligt miljø med endnu stærkere fokus på mødet mellem det almene og det praktiske.

5: Det tager tid – smid ikke vigtige erfaringer ud med badevandet

Det er en stor ledelsesopgave at opbygge FGU. Det kræver megen opmærksomhed fra den fremtidige ledelse og fokus på god information og dialog. Der er meget godt i de eksisterende miljøer og kulturer, men skal FGU få succes, så skal de smelte sammen i en helt ny kultur.

Uanset hvor godt noget har været, så vil der være en energi omkring gamle institutioner og forskellige kæpheste. Det tager tid at forene miljøerne og bygge nyt op.

Det bliver vigtigt, at lærere og fagmiljøer får rum og tid til at tale sammen på tværs. Og det bliver vigtigt at trække på de erfaringer og den viden, der allerede er opbygget, fx på den Kombinerede Ungdomsuddannelse.

Det har taget tid at opnå gode resultater på KUU, men resultaterne er kommet. Det er vigtigt ikke smide disse ud med badevandet.

Mest Læste

Annonce