Der er længere mellem recepterne på antidepressiv medicin i Region Hovedstaden end i landets fire øvrige regioner. Det skriver DR P4 København.
Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 73 ud af 1000 danskere fik sidste år udskrevet såkaldte lykkepiller, men i hovedstaden hedder det tal kun 60.
Professor og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech, vurderer, at nemmere adgang til andre behandlingsformer er en af årsagerne til, at der bliver taget mindre antidepressiv medicin i hovedstaden.
- Der er flere psykologer og psykiatere i Region Hovedstaden. Samtidig er gennemsnitsindkomsten højere i hovedstadsområdet, så måske har man bedre råd til at betale for anden form for behandling, siger Poul Videbech til DR P4 København.
Den forklaring får opbakning fra formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich.
- Vi tror som udgangspunkt, at der er for mange, der får antidepressiv medicin, fordi det er den løsning, der er til rådighed. Vi ved, at der er forhindringer i forhold til at få hjælp på anden måde, og de forhindringer er ikke geografisk retfærdigt fordelt i landet, forklarer Anders Beich.
FAKTA: Et lille udpluk af de nye tal for 2016 fra medstat.dk viser:
Antidepressive lægemidler, samlet Andel af salget i primærsektor, der er personhenførbart Personhenførbart salg Antal personer pr. 1.000 indbyggere 2012 2013 2014 2015 2016 Hovedstaden 70,50 / 66,72 / 62,81 / 61,98 / 60,15 Nordjylland 82,96 / 80,29 / 77,40 / 76,76 / 75,67 Midtjylland 89,57 / 86,52 / 83,24 / 83,29 / 82,05 Sjælland 81,64 / 78,69 / 74,98 / 74,35 / 72,66 Syddanmark 90,89 / 87,47 / 83,19 / 82,56 / 81,66 Hele landet 81,57 / 78,31 / 74,59 / 74,03 / 72,63- At 4,1 mio. personer i 2016 var forbi et apotek og indløste mindst én recept på et lægemiddel, hvilket svarer til 72 procent af alle indbyggere i Danmark. En andel der for øvrigt er uændret fra 2015.
- Brugen af receptmedicin stiger med alderen, og for 80+årige er det 98 procent, der har indløst mindst én recept i løbet af 2016.
- Børn i aldersgruppen 0-4 år ligger også forholdsvis højt med 68 procent.
- Aldersgrupperne, der mindst hyppigt kommer på apoteket er de 5-9 årige og de 10-14 årige, hvor henholdsvis 43 procent og 42 procent af børnene har fået medicin på recept i 2016.
- Kvinder har oftere end mænd købt medicin på recept (79 procent versus 65 procent). En undtagelse er dog børn 0-4 år, hvor drenge hyppigere end piger har fået medicin på recept.
Find selv tallene i søgemodul atc kode 'Alle lægemidler' på medstat.dk.
- At andelen af personer, der bruger antidepressive lægemidler er faldet for 6. år i træk. Der var dog fortsat ca. 414.000 personer, der har købt antidepressive lægemidler i 2016.
- Faldet ses i alle aldersgrupper, men det procentvise fald fra 2010, hvor salget toppede, til 2016 var størst hos yngre personer. Hos de 15-19 årige var faldet 42 procent og i aldersgruppen 20-39 år var faldet i andel brugere 21 procent.
- Ser man alene på andelen af brugere af SSRI, der er en undergruppe af antidepressive lægemidler, var der et stort fald i alle aldersgrupper.
- Det største fald ses igen hos aldersgrupperne 15-19 år og 20-39 år på henholdsvis på 42 procent og 32 procent, men også hos de ældste aldersgrupper 65-79 år og 80+ år er andelen af brugere faldet med henholdsvis 24 procent og 29 procent siden 2010.
Find selv tallene i søgemodul lægemiddelgrupper 'Antidepressive lægemidler, samlet' og 'SSRI lægemidler'.
- At et stadig stigende antal personer bruger lægemidler mod blodpropper af typen Non-vitamin K Orale Antikoagulantia (NOAK). Andelen af personer, der bruger NOAKs frem for de andre typer af lægemidler mod blodpropper er dog fortsat lille og udgør ca. 14 procent af brugerne, men i omsætning udgør NOAKs 68 procent af salget.
- I 2016 blev der omsat for næsten 500 mio. kr. af NOAKs i primærsektoren. Lægemidlerne hedder Pradaxa, Xarelta, Eliquis og netop markedsført i 2016, Lixiana.
Find selv tallene i søgemodul lægemiddelgrupper 'Midler mod blodpropper'.
