Det kommer ikke bag på Enhedslisten, at store dele af Socialdemokraternes bagland i en rundspørge for Ritzau ønsker lempelser af den dagpengereform, som partiet i tidernes morgen var imod, men som man alligevel - som led i magtovertagelsen i 2011 - har gennemført.
Godt og vel to tredjedele af de 336 lokalformænd og partiets repræsentanter i kommuner og regioner, der har taget stilling til dagpengereformen, mener, at genoptjeningsperioden skal forkortes fra det nuværende år.
Desuden vil omkring det samme antal baglandsfolk ikke vente på, at dagpengekommissionen har afleveret sine anbefalinger ved udgangen af næste år.
- De tal kommer ikke bag på mig, for det er tydeligt for enhver, at Venstres, De Konservatives, Dansk Folkepartis og de Radikales dagpengereform ikke er robust nok, og at hullerne i sikkerhedsnettet er blevet for store, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
- Og det skal løses med det samme frem for at vente på en syltekrukke af en kommission, der er bundet på hænder og fødder, siger hun med henvisning til, at eventuelle ændringer af dagpengereformen skal være provenu-neutralt, som det hedder i kommissoriet.
Rundspørgen kommer op til Socialdemokraternes kongres i weekenden, der ventes at blive præget af dagpengespørgsmålet.
Derefter venter forhandlingerne om næste års finanslov, der traditionen tro kommer til at byde på flere vers og omkvæd af dagpenge-melodien, der har runget i regeringens øregange siden fødslen i 2011.
Spørgsmål: Bliver der en finanslovaftale med Enhedslisten, hvis der ikke røres ved dagpengereformen?
- Vi stiller ikke ultimative krav. Jeg tror, at alle ved, at det er et område, der ligger os meget på sinde. Og jeg vil da opfordre regeringen til at komme til forhandlingsbordet med et åbent sind frem for dumstædigt at holde fast i, at der ikke kan røres ved dagpengesystemet, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Ritzaus rundspørge er sendt ud til i alt 926 partimedlemmer.
Thulesen: Indkald til dagpengeforhandlinger nu Allerede i næste uge bør Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og EL mødes om dagpenge, mener Thulesen.Nu bliver statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nødt til at melde klart ud, om hun vil bruge et flertal i Folketinget til at ændre på dagpengereglerne.
Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der på Dansk Folkepartis landsmøde i weekenden vil opfordre Socialdemokraterne til at indkalde til dagpengeforhandlinger allerede i næste uge:
- Socialdemokraterne sidder som statsministerparti. De må tage ansvaret på sig og indkalde til forhandlinger, så vi kan få prøvet af, om der er flertal i Folketinget for en anden indfasning af dagpengereformen, siger Kristian Thulesen Dahl til Ritzau.
Dermed træder Thulesen Dahl igen på Socialdemokraternes i forvejen ømme dagpengetå. En rundspørge, som Ritzau har foretaget, viser fredag, at store dele af det socialdemokratiske bagland også vil have regeringen til at ændre dagpengesystemet med det samme.
Især ønsker mange socialdemokratiske stemmer i baglandet, at retten til genoptjening bliver forkortet. Her vil Thorning ret hurtigt kunne konstatere, at hun har flertal sammen med DF, SF og EL for en halvering af genoptjeningsperioden i 2015 og 2016, mener Thulesen Dahl.
Hvis det forslag skal omsættes til lov inden 1. januar, skal der dog meget snart falde en aftale på plads.
Udmeldingen kommer forud for en weekend, hvor Dansk Folkeparti holder landsmøde i Herning, mens Thorning møder sit bagland til kongres i Aalborg og De Radikales nye leder, Morten Østergaard, taler til sit bagland i Nyborg.
Som en af de første udmeldinger som politisk leder fastslog Morten Østergaard, at De Radikale ikke vil gå med til at ændre på dagpengereglerne. Her bør Thorning dog skære igennem og bruge flertallet til at sætte De Radikale på plads, mener Thulesen Dahl.
- Der må være en eller anden grad af ledelse oppe i Aalborg her i weekenden. Det er i Aalborg, at statsministeren og finansministeren befinder sig.
- Skal de kigge til Nyborg og erkende, at det i virkeligheden er i Nyborg, at magten er placeret - også efter at Margrethe Vestager er taget til udlandet, siger Kristian Thulesen Dahl.
Dansk Folkeparti var selv blandt fadderne til dagpengereformen i 2010. Men ifølge Kristian Thulesen Dahl ændrede partiet allerede i 2011 mening om indfasningen, da det stod klart, at forudsætningerne for reformen ikke holdt.
Da reformen blev aftalt, var forventningen, at omkring 4000 danskere ville opbruge retten til dagpenge, når perioden blev halveret fra fire til to år. Siden har det vist sig, at næsten 10 gange så mange har mistet retten til dagpengene. Omkring 4700 står helt uden forsørgelse.
FAKTA: Forstå Socialdemokraternes diskussion af dagpenge Dagpengereformen har været en politisk varm kartoffel siden 2010 - og er det stadig. Her kan du se, hvorfor:* Det var VK-regeringen, der sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti i 2010 vedtog ændringerne af dagpengesystemet.
* I mellemtiden skiftede regeringsmagten, så det var Socialdemokraterne, De Radikale og SF, der sad i regeringskontorerne, da de første arbejdsløse oplevede konsekvenserne af reformen.
* Dagpengereformen halverede dagpengeperioden fra fire til to år. Samtidig fordoblede den længden af den periode, man skal være i arbejde for at genoptjene retten til dagpenge, fra 26 til 52 uger.
* Det var oprindeligt forventet, at 2000-4000 ville miste retten til dagpenge i løbet af det første år. Det tal har vist sig at blive langt højere.
* I 2013 røg mere end 33.674 ud af systemet, og i løbet af de første fem måneder af 2014 er 7354 faldet ud.
* A-Kassernes Samvirke skønner, at over 17.000 personer vil miste retten til dagpenge i 2014.
* Regeringen har lavet flere midlertidige tiltag for at afbøde virkningen af dagpengereformen, blandt andet ved at sikre, at de udfaldsramte kan få midlertidig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsydelse.
* Tiltagene har sikret, at tallet for, hvor mange der har mistet retten til dagpenge og ikke er sikret en anden indkomst fra staten, er på cirka 5000.
* Både SF og Enhedslisten vil have regeringen til at rulle hele eller dele af dagpengereformen tilbage. De støttes af dele af fagbevægelsen og det socialdemokratiske bagland.
