Provinsen skal have flere statslige arbejdspladser. Og der skal oprettes nye uddannelsespladser.
Lige nu læser andre
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) løfter onsdag klokken 13 sløret for et af regeringens helt store prestigeprojekter: Udflytning af statslige arbejdspladser.
Det er anden omgang udflytning, siden Løkke blev statsminister i 2015. Derfor er titlen “Bedre balance II”. Regeringen bruger i øvrigt betegnelsen “indflytning” frem for “udflytning”.
– Jeg ved godt, at ikke alle synes, at det er en god idé. Jeg har oplevet, at opbakningen afhænger en del af, hvor i landet man bor, sagde Løkke i sin nytårstale.
Udflytning af statslige arbejdspladser
Vi har samlet alle historier om udflytningsplanerne.
Læs meget mere her
– Men jeg ser sådan på det, at det er til gavn for os alle sammen, at Danmark hænger sammen.
Læs også
* Ud over de statslige arbejdspladser har regeringen ifølge DR planer om at oprette mellem 500 og 1000 nye uddannelsespladser i ti forskellige provinsbyer.
* Politisk set er der generelt stor opbakning til hele idéen om udflytning af statslige arbejdspladser. Socialdemokratiets kommunalordfører, Magnus Heunicke, siger til Jyllands-Posten: – Mere af det vil jeg sige. Ser man på nettotallet, er der jo stadig et tab af statslige arbejdspladser uden for de store byer, så der er virkelig brug for en anden bølge. * Dansk Folkeparti har udarbejdet sin egen liste på 15 statslige arbejdspladser, som partiet mener bør have en ny adresse. Blandt andet har DF kig på Sundhedsstyrelsen, Danmarks Statistik, Lægemiddelstyrelsen, Energitilsynet, Institut for Menneskerettigheder og Styrelsen for Patientsikkerhed. /ritzau/