OVERBLIK: Disse grænsevarer bliver billigere

Det bliver billigere at købe nødder, te, øl og sodavand i Danmark som følge af erhvervspakke.

Regeringen har søndag indgået en aftale om en erhvervspakke, som også vil nedsætte en række afgifter, der har betydning for grænsehandlen. Det skal få flere danskere til at handle i Danmark frem for at køre til Tyskland.

Når aftalen er fuldt indfaset i 2025 vil den betyde lempelser for 570 millioner kroner årligt. 

Sådan bliver de vigtigste afgifter ifølge aftalepartierne sat ned: 


Afgifterne stiger ikke næste år

Afgifterne skulle være steget årligt frem til 2020. Men afgifterne på chokolade, kaffe, sukkervarer og vin er allerede for høje. Derfor annulleres den planlagte 2018-forhøjelse.

Nøddeafgift afskaffes

Nøddeafgiften består af otte forskellige afgiftssatser, der ikke har sundhedsmæssig begrundelse, og som giver unødige administrative udfordringer for danske virksomheder. Derfor afskaffes nøddeafgiften. Det sker ved halvering 1. januar 2018 og afskaffelse 1. januar 2020. 

Billigere emballage

Emballageafgiften indebærer administrative byrder for virksomheder, omkostninger for forbrugerne og grænsehandel med drikkevarer. Derfor afskaffes emballageafgiften for pantbelagte drikkevarer (øl og sodavand). Afgiften afskaffes 1. juli 2019. 

Billigere regntøj

Afgift på PVC og ftalater samt på PVC-folier er reelt en afgift på regntøj og beskyttelsesdragter. Den vurderes ikke at have nogen "nævneværdig adfærdsregulerende effekt på sundhed eller miljø" og afskaffes derfor 1. januar 2018. 

Billigere alkoholsodavand

Tillægsafgiften på alkoholsodavand består af fem forskellige satser og medfører blandt andet betydelig grænsehandel og illegal handel. Samtidig er der ingen nævneværdige sundhedsmæssige effekter af tillægsafgiften på alkoholsodavand. Derfor afskaffes tillægsafgiften på alkoholsodavand 1. januar 2018.

Billigere te

Der er ingen sundhedsmæssig begrundelse for teafgiften. Desuden er Danmark det eneste land i EU, der har en afgift på te. Derfor afskaffes teafgiften. Afskaffelsen sker den 1. januar 2018. 

/ritzau/

 

Emneord: Afgifter, Elafgifter, Grænsehandel, Aktier, Erhvervslivet, 131117
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også