OVERBLIK: Sådan endte hospitaler med it-koks

Siden indførelsen af it-systemet Sundhedsplatformen har sundhedspersonale flere gange slået alarm.

Sundhedsplatformen er det dyreste it-projekt i dansk sundhedsvæsens historie. 

Det har kostet flere milliarder kroner og var planlagt til at erstatte op mod 30 forskellige it-systemer på hospitalerne.

Implementeringen af systemet har dog været stærkt kritisabelt. 

LÆS FLERE ARTIKLER OM SUNDHEDSPLATFORMEN

Få overblikket over forløbet her: 


* 21. maj 2016 går Sundhedsplatformen i luften på Herlev og Gentofte Hospital, hvor man implementerede systemet fra den ene dag til den anden.

* En uge efter pibler kritik frem fra forskellige dele af sundhedspersonalet, fordi det nye it-system er præget af børnesygdomme. Overlægerne mener, at det forsinker deres arbejde. 

* Sundhedsstyrelsen beder Styrelsen for Patientsikkerhed om at gå ind i sagen. 

* 10. juni 2016 vælger Styrelsen for Patientsikkerhed at følge sagen nøje, men griber ikke ind over for regionen.

* 4. november 2016 skriver Ekstra Bladet, at registreringen af kræftpatienter på Herlev og Gentofte Hospitaler er mangelfuld på grund af Sundhedsplatformen. Omkring 200 færre kræftpatienter er blevet registreret i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal.

* 5. november rulles Sundhedsplatformen ud på Rigshospitalet.

* 22. februar skriver lægen Thomas Birk Kristiansen, der også er formand for Patientdataforeningen, en blog på DenOffentlige: "Sundhedsplatformen ligner en IT-katastrofe under opsejling"

* 11. april 2017 skriver Politiken, at en fejl i Region Hovedstadens nye Sundhedsplatform har betydet, at 50 patienter har fået udskrevet medicin i forkerte doser i en kortere eller længere periode i marts.

* 17. april 2017 skriver Politiken, at Rigshospitalet i København ikke længere kan tilbyde kvinder med brystkræft at blive behandlet inden for den tidsgrænse, som ellers er fastsat i de nationale kræftpakker.

* 20. april følger Thomas Birk Kristiansen op med bloggen: Sundhedsvæsnets IC4-skandale: Nu ansættes der klikkere til Sundhedsplatformen

* 10. maj 2017 viser en redegørelse fra Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet, at der fortsat er store problemer med it-systemet. 

* 2. juli 2017 skriver Politiken, at kontrollen af, om kræftpatienter bliver behandlet til tiden i Region Hovedstaden, reelt er brudt sammen. I de første tre måneder af 2017 har Region Hovedstaden eksempelvis kun registreret 505 forløb med kræftpatienter. Normalt bliver der i den periode behandlet omkring 1200 patienter.

* 3. juli 2017 kalder sundhedsminister Ellan Trane Nørby det "alvorligt" og "uacceptabelt for patienterne", at der mangler overblik over kræftpatienterne i regionen. Hun kræver svar fra regionen.

* 8. juli 2017 erkender regionsformand i Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) over for Politiken, at regionens syn på Sundhedsplatformen har været for "rosenrød". 

* 18. august 2017 meddelelser Region Syddanmark, at de ikke vil indføre Sundhedsplatformen. Amerikanske Epic, der står for Sundhedsplatformen sammen med danske NNIT, er fravalgt som leverandører.

* 8. november 2017 meddeler Rigsrevisionen, at de starter en fuld undersøgelse af Sundhedsplatformen.

* 25. november 2017 planlægger Region Sjælland at gå i luften med Sundhedsplatformen.

Kilder: BT, DR, Ritzau, Politiken, Region Hovedstaden, Ekstra Bladet.

/ritzau/

 

Emneord: Sundhedsplatformen, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Sundhedsinnovation, IT-projekter, IT-infrastruktur, EPIC, Hospitalsdrift, IT-system, IT-systemer
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6601

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også