Nogle kommuner opruster på pædagoger, mens andre skærer i antallet af stillinger, lyder det fra Bupl.
Der er stor forskel på, hvad skolereformen kommer til at betyde for pædagogerne på skolerne rundt omkring i landet.
Mens nogle regner med at få en fyreseddel i deres kommune, kan det være, at der i nabokommunen bliver en stilling ledig, viser en rundspørge fra pædagogernes fagforening Bupl.
– Det er fantastisk at høre alle de gode historier fra kommuner, der forstår intentionen med reformen og lader pædagogerne spille en større rolle, siger pædagogernes formand, Henning Pedersen.
– Omvendt er det skidt, når andre kommuner bruger reformen som en spareøvelse, fortsætter han i en pressemeddelelse.
Bupls lokalafdelinger af har på baggrund af vedtagne kommunale rammer indmeldt deres forventning til antallet af pædagogstillinger efter reformen. Tilbagemeldingerne omhandler 76 kommuner.
I 35 kommuner regner man ikke med ændringer i antallet af pædagoger på 6-18-års området. I 25 kommuner forventer man færre pædagogstillinger, mens otte kommuner opruster på antallet af pædagoger. I otte kommuner afventes yderligere beslutninger.
Bupl Midtsjælland forventer eksempelvis, at der i Slagelse vil være færre pædagogstillinger i den nye folkeskole. Det skyldes blandt andet, at byrådet har valgt at give skolelederne frihed til selv at forvalte skolens budget
– Kommunen opfordrer godt nok skolelederne til at ansætte pædagoger, men der er skoleledere, som kun i ringe grad vil have pædagoger med ind i den længere skoledag, mener formand Bertha Langhoff Hansen, formand for Bupl Midtsjælland.
Omvendt er der glæde hos de fynske pædagoger i Odense Kommune, hvor andelen af pædagoger øges med 27,4 årsværk.
Med skolereformen kommer børnene til at gå længere tid i skole, mens de tilsvarende skal være færre timer i SFO’en. Derfor er det intentionen i reformen, at pædagogerne skal flyttes over i skoletiden, blandt andet i en den nye understøttende undervisning.
/ritzau/
