Partistøtte: Udvalg vil åbne politikernes cigarkasser

Et ekspertudvalg anbefaler at ændre reglerne for partistøtte, selv om det næppe påvirker årets folketingsvalg.

Det skal være slut med, at politikerne kan oprette personlige valgfonde, såkaldte cigarkasser, hvor de modtager store pengebeløb fra private, uden at offentligheden får kendskab til det.

Sådan lyder en af anbefalingerne fra regeringens hurtigtarbejdende ekspertudvalg. 

Det skriver Politiken onsdag.

Ingen af de tre medlemmer af udvalget ønsker at udtale sig om anbefalingerne til regeringen, men det ene medlem, Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, siger om det generelle indhold:

- Der er et stort behov for øget åbenhed. Vi vil aldrig kunne regulere, så der er 100 procent åbenhed, for kandidater og partier vil altid være kreative og finde huller.

- Men vi skal være bevidste om, hvad vi beder partier og kandidater om, siger Karina Kosiara-Pedersen til Politiken.


Ekspertgruppen blev nedsat i marts sidste år og afleverede sine anbefalinger før årsskiftet.

Ifølge flere kilder anbefaler udvalget, at Folketinget, ud over at gøre op med de såkaldte cigarkasser, indfører pligt til at offentliggøre den præcise beløbsstørrelse på alle støttebeløb over 20.000 kroner.

I dag skal partier blot oplyse, hvem der giver støtte på over 20.000 - men de skal ikke oplyse, om de får 20.500 kroner eller 5 millioner kroner.

Desuden anbefaler udvalget, at lokale partiafdelinger underlægges de samme krav om regnskabsaflæggelse som landsdækkende partier.

Mandag sagde Folketingets formand, Mogens Lykketoft, til Ritzau, at han ikke regnede med, at man ville kunne nå at lave reglerne om, så det havde en effekt ved det folketingsvalg, der skal finde sted senest i september.

Hvis de blå partier - som angiveligt får de største private bidrag - skal gå med til mere åbenhed, så kræver det, at fagbevægelsens kampagner tæller med som partistøtte til de røde partier, skriver Politiken.

 
Emneord: FV2015, Partistøtte, Partistøtteudvalg, Partistøtteloven
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 17.06.15 Politik
    Sundhedsudgifter løber løbsk for 1,2 mia. kr

    Sundhedsområdet står til at blive den store vinder efter valget. Men det skal gå hånd i hånd med bedre styring, siger rådmand Jette Skive, der vil have et opgør med kommunernes manglende mulighed for at styre økonomien på sundhedsområdet.

  • 15.06.15 Politik
    Danmark i balance – Husk fundamentet

    Det nordjyske Kommunekontaktråd, KKR Nordjylland, har sendt et åbent brev til de nordjyske folketingspolitikere. "Husk fundamentet" lyder budskabet.

  • 12.06.15 Politik
    Verdens vådeste valgmøde i Greve Svømmehal

    Tirsdag den 16. juni kan du møde de lokale toppolitikere til en sund, skarp og sjov debat i Greve Svømmehal. Alle er meget velkomne, og der er gratis adgang.

  • 04.06.15 Politik
    Dårligt arbejdsmiljø koster samfundet over 60 mia. om året

    60-80 mia. kr. – eller mindst halvanden Storebæltsbro i nutidskroner. Hvert år. Så meget koster dårligt arbejdsmiljø samfundet. Det anslår FTF og LO på baggrund af tal fra EU-kommissionen. Politikerne må forholde sig til det store beløb i valgkampen, mener de to hovedorganisationer.

  • 28.05.15 Politik
    Valgkampen flyver ind til Folkemødet

    Folkemødet sætter i samarbejde med Danish Air Transport alle sejl til for at få bragt selve valgkampen til Bornholm – og tilbyder at skræddersy afgange til folketingskandidaterne og politiske journalister fra hele landet